Breve Fra En Dansk Ingeniør

KÉBÉMER. KILOMETER 154- 103 og da jeg kigger om for at opdage hvad det kan være, ser jeg en mægtig Røgsøjle. I det høje Græs kan man ikke bedømme Distancen, og havde det ikke været for Lydens Skyld havde jeg formodentlig ogsaa været rolig, men nu vækkede jeg Kleindienst og Agnési, der begge sov sødeligt, og viste dem Ilden, og vi blev da enige om at vente en halv Times Tid for at se, hvad det blev til. Næppe 20 Minutter efter, netop som vor Tolk Ismaël staar og breder sig esiger at det hele ingenting er og at vi kunne være ganske rolige, braser Ilden løs paa os fra to Sider. I et Kvarter havde vi smækket alt, hvad der var fremme, i vore Kufferter, klasket Teltet sammen og smidt Sand paa for at forebygge det værste. Løbeilden o: Gnister, der springe med Vinden og tænder i Forvejen, var paa os og brændte Græsset rundt omkring leltet og et Støvleskaft, samt røg os dygtig til, men da vi altid, naar vi slaar Lejr, lade skufle bort 10-15 Fod omkring Teltet for Slanger og Kryb, vare vi dog rolige for vore Personer og Klæder. Da Lobeilden var passeret, læssede vi alt paa Kamelerne og vore Folk og stak af fra Kilometer 158,5 til 154, hvor vi nu i Aften i det Fjerne