Breve Fra En Dansk Ingeniør

ST. MANDÉ. 125 afhænge af, om jeg bliver rolig i Paris eller ej. Jeg siger ikke, at det nødvendigt gør det, men det er ogsaa nok, at det kan gøre det. En Gang er ingen Gang siger man, naar det passer i Ens Kram, men det er vist og sandt, at én Gang ogsaa kan være alle Gange. Jeg er ikke endnu bleven myrdet ved at spadsere hjem om Aftenen; naar Folk finder det latterligt, at man tager den Forsigtighedsregel at gaa midt paa Gaden, saa siger jeg: Jo, for en Gang myrdet er tilstrækkeligt. Dersom jeg ved hver 14de Dag at gaa ud i Huset og kigge ind ad Dørene i Kontorerne kan minde dem om, at jeg ligger og koster dem Penge uden at bestille noget, saa er der større Sandsynlighed for at de, naar der er en Post at besætte, husker paa mig, det er solesimpelt. Naar jeg skriver, at jeg bliver af Økonomi, saa er det ganske vist sandt, men det kunde aldrig falde mig ind at nægte, at jeg solder forfærdeligt. Dog, naar jeg spørger mig selv, om jeg vilde blive mere økonomisk, naar jeg fik alle de Penge igen, som jeg har smidt ud af Vinduet, maa jeg desværre sige Nej. Dette Rentier og Kunstnerliv, som jeg er lømlet nok til at føre, har imidlertid den Indflydelse, at mine Kinder ere røde, og Madame Botz vil absolut