Breve Fra En Dansk Ingeniør

134 ST. MANDÉ. færdighed, at han synes selv at være meget ked af det. Man venter saa Brev om Torsdagen, Fredagen og Lørdagen, opsætter at skrive hjem for at have den gode Nyhed at meddele og har Anfald af Mismod og Menneskefjendskab, især hver Gang der bliver spurgt om, hvor man skal hen. Økonomisk sét burde jeg om en Maanedstid eller to ophøre at eksistere, hvis det bliver saadan ved, men kan ikke, da jeg har Forpligtelser (udelukkende moralske) at indfri og desuden aldrig vilde have Mod til at lægge Haand paa mig selv. Hvad det angaar er jeg en stor Kryster, noget, jeg ellers kender meget lidt til. Selv- følgelig er det ogsaa mig selv, der er Skyld i min økonomiske Stilling, og jeg har havt mange Lejligheder til at se, at man godt kan væte energisk i nogle Retninger og iøvrigt en stoi Nar og en svag og forfængelig Pjank. Det er mig ikke nogen Opmuntring, at jeg ikke nogen- sinde har havt noget uhæderligt at bebrejde mig, siden jeg kom til Skælsaar og Alder, og at enhver fedtet og smaalig Omgang med Sandheden er mig komplet umulig, og at den uafladelige 1 rang til Nydelser, som er min og den moderne Ungdoms Revers, med den inderligste Lethed køres kanden i Vold, naar Beskæftigelsen lægger Beslag paa