Breve Fra En Dansk Ingeniør

MIDDELHAVET. 145 D. 19de. — Vi fik ondt Vejr i Gaar Aftes, jeg blev syg og brækkede mig. Fortsætter i Dag i Jernbanen. Aldeles forbløffet over dette Lands Skønhed, Grønt, Klipper, Vand og langt borte blaa Bjerge. Ikke mere end 5 Minutters Gang fra den ene hvide Bondegaard til den anden. Paa en ussel lille Landstation holder der en fin lukket Vogn med prægtige sorte Heste. En smuk Dame med 2 Børn i mit Compartiment, Masser af Jægere med Hunde i Toget, hvid- klædte Arabere, Italienere, der søge Arbejde. 4 forhenværende rene Burnusser gaa og pløje med Stude og gammeldags Plove, Benene ind hyllede i Skind som paa Billederne fra Bibelen, Oliventræer overalt, lange, grønne Dale og et virkelig levende Bjerg med Sne paa i lange Furer ned fra loppen, ikke langt fra Linien. Stationspersonalet meget fint paaklædt og se veltilfredse ud. En Mængde Buske og Træer at lære at kende. Græsvækst meget frodig, gen- kender desværre Følfod. Banevogternes Huse nette, deres Koner staa i Døren med Signal- rullen. Hækkerne ved Stationerne ere af Geranium i Blomst og Tax. Efterhaanden som vi kommer til Vejr bliver det koldere og koldere; i Buffeten paa Col des Oliviers flammer et mægtigt Baal i 10