Breve Fra En Dansk Ingeniør

SALON. 158 om Maaneden i Gage, 400 fr. maanedlig Præmie og — alt frit), men har stadig Ordre om at holde mig parat, dog lader det til, at jeg først skal til Paris for at modtage Instruxer. I Grunden er jeg uhyre tilfreds her i Salon, hvor jeg har det udmærket, en lille Smule med Varme og Støv, men i høj Grad forkælet af en rar gammel Enke, der ligner Moder en hel Del. Jeg hænger i som sædvanlig og tror nok, at jeg forbauser dem en lille Smule. Min Ven Kleindienst og Battmann, ligeledes fra Senegal, og jeg føre et behageligt Liv om Aftenen, idet vi have Nøglen til et lille Landsted, som en bortrejst fælles Bekendt har overladt os, hvortil en smuk Have hører, fuld af Kirsebærtræer, og denne Have er bleven Samlingssted for en Del Mødre af Middelstanden med deres Døttre. under Paaskud af at plukke Roser eller Kirsebær, men i Virke- ligheden for at dandse paa Terrassen foran Huset. Folket er meget gemytligt, og dertil bidrager, eller rettere, Beviset derfor er deres Sprog, le Patois, hvilket er det franske Sprogs Plattysk, aldeles med den samme Syngen paa Enden af Ordene. Man forstaar ikke et levende Kvæk af det, da det er halvvejs Italiensk, halvt Spansk og halvt Fransk. Jeg har hidtil kun