Breve Fra En Dansk Ingeniør

198 ESPARTIGNAC [CORRÈZE]. 2 Byer med Hôtel, nøder os ofte til at slaa os ned hos Bønder, der ikke have Herberge, og saa lade os Mad tilsende for en 8 Dages Tid fra den nærmeste By, men det er ingenlunde behageligt. Sidst var jeg hos en Bonde, hvor der i samme Værelse som jeg sov de 2 Bedste- forældre og 2 unge Piger (paa 14 og 23 Aar) i en Rad af 3 Himmelalcover med Gardiner for, hvor Luften aldrig trængte ind. Til Gengæld vare Bedsteforældrene meget gode til at give Vind om Natten, Bedstemoderen var dog saa fin paa det at gaa hen og lukke Vinduet op under Udbruddet. Jeg ved ikke, hvorledes man er skabt, naar man kan vænne sine Øjne til ikke at se alt det Svineri i Bondeboliger. Gulvene blive aldrig vadskede, Lofter aldrig malet, Klæderne, Uldgarnsnøgler, Æblekurve, Støvler ophængte under Loftet opsuger al frisk Luft, der trænger hændelsesvis ind ad de ituslagne Ruder, ituslagne, Gudskelov, thi Vinduerne lukkes aldrig op. Istedetfor at polere Ruderne slaar man dem itu. Gulvet og Sengene ere fulde af Væggetøj og Lopper, der kommer, ialfald de sidste, fra de rare Ænder og Høns, Hunde og Katte, som spadsere rundt i Stuerne. Jeg har en Dag til min store Fryd set en Høne tabe en