Breve Fra En Dansk Ingeniør

204 PARIS. Havn. Man kører her ud paa Molen, hvor det mest forbausende er, at den er af Træ i 3 Etager efter Højvande, Lavvande og Middel- vandstand. Damperen er ikke større end Kieler- damperen hjemme og ikke nær saa smuk. Jeg tog fra Paris 8 h 20 Morgen, var i Calais i h 30, i Dover 3h 30 og i London 5h 17 Aften. Baaden slingrede saadan, at alle Folk vare syge, og jeg maatte holde op med at ryge, da jeg følte noget ubehageligt mellem min Flip og nederste Vesteknap. Kanalen var mørk og hvid, Himlen fuld af Skyer, og da vi kom til Dover, kunde man ikke se en Haand for sig for Taage. Dover er stor med smukke Bygninger og en dejlig Havn omgiven af høje Kalkklipper. Det blev mørkt, da jeg forlod Dover, og jeg kunde kun se af Lysene, hvor fladt Landet var. Endelig saa man en rød Taage, rumlede igennem en Gitterbro og kom ind i en kæmpemæssig Hal oplyst af elektrisk Lys med kolossale Væddeløbs- reklamer, Sennepskrukker (Colmanns Mustard) og Balletpersonaler i overnaturlig Oliemaling paa Væggen »Cannonstreet«. Rumlen igennem Gittere, nedenfor noget mørkt, taaget, klamt, sugende og afgrundsagtigt tiltrak Ens Blik, Themsen, hvis dobbelte Lygterader paa Bredderne ikke engang