Breve Fra En Dansk Ingeniør

234 UPATA. første Gang i lang Tid kan jeg gøre, hvad jeg vil, lægge mig, sove, læse, spise, drikke, arbejde eller spadsere. Jeg kan endogsaa gaa tilsengs, naar jeg har Feber, hvilket jeg dog nu har sjældent. Hele Dagen efter deres Afrejse laa jeg i en Hængekøje, som Mr. Blondelet har testamenteret mig, og det gjorde mig umaadeligt vel. Siden den Tid har jeg arbejdet ligesaa meget som før, men hvilken Forskel naar man ikke har en Overordnet med hans fejle Be- regninger hvad Tid og Penge angaar, hængende over sig og værende nødt til dels at over- anstrænge sig for alligevel at justificere hans Beregninger, dels ofte at arbejde unyttigt, fordi han forlanger hele Tiden at se En beskæftiget uden at have Forstand paa, om det er praktisk i Øjeblikket eller ej. Mr. Blondelet havde under- vurderet sin Opgave eller rettere vor, og det er kun ved at hænge mere i, end man kan forlange af et Menneske, at vi have frelst hans Overslag, saaledes at der Intet er at sige til ham i Paris. Jeg bilder mig ind, at han ved det, og jeg ved, han har sagt til Moreau, at Stilhoft førte nu paa 3die Maaned et saa anstrængende Liv, at der ikke var mange, der kunde gøre ham det efter. Dette har dog ikke forhindret mig i at vedblive