Breve Fra En Dansk Ingeniør

lære noget nyt, og jeg vilde gerne benytte mit Ophold i Venezuela til at lære grundigt Spansk. Jeg kan endvidere tilføje, at det forekommer mig heldigere at vende tilbage til Europa, naar Vinteren er overstaaet, end nu ved dens Be- gyndelse. Du skriver i Dit sidste Brev, at Tiden gaar, men hvad kan jeg egentlig udrette for at standse den. Jeg ved nu, hvor den modnere Alder er kommen, mange Lejligheder, hvor jeg ved Tankeløshed eller Letsindighed eller Mangel paa Tact eller af lutter Iver (det værste, der kan findes hos en Employé i en Administration) har forspildt Chancer for at blive hjemme i Danmark og være avanceret, gift og have en Retraite og 3600 om Aaret. Men que veux tu que j’y fasse, det er spildt og forsvundet, og det dummeste, jeg kunde gøre, vilde da være at beklage Fremtiden i Fortiden. Og sandt at sige føler jeg mig ikke saa oplagt til at beklage mit Liv eller de behagelige Omstændigheder, i hvilke jeg kunde (maaske) have ført Livet hjemme. Jeg har ingen Børn begaaet, jeg har ikke kendt synderligt til Kærlighed (og nu blæser jeg denne Ungdommens Plageaand et langt Stykke), der existerer ingen generende Baand mellem Fortiden og mig, lad mig derfor rolig don-quichotere