Breve Fra En Dansk Ingeniør

VIERZON. 25 fremmest vil jeg jo gjerne melde noget nyt og fornøjeligt, naar jeg skriver hjem, men det kan man jo ikke altid, Humeuret er ikke altid couleur rose og man er saare sjældent fri for Ærgrelser af sit daglige Arbejde som Mechaniker. Ligefra Chefen for Societetet og ned til den yngste Apprenti lider man af Speculationer, der gjør det vanskeligt at lade være med at tænke paa den Dag imorgen. Tro derfor ikke, at jeg ikke oftere tænker paa Eder alle med Længsel, meget oftere end jeg skriver. Jeg har nu været hernede et halvt Aar + 11 Dage. Jeg ser tilbage paa dette Tidsrum som paa et Stykke Skole, der er tilbagelagt, og jeg kan i det Hele sige med Tilfredshed. Den eneste Utilfredshed, der blander sig deri, skriver sig fra den svage Side hos mig selv, nemlig min Sanguinskhed. Det er en ube- hagelig Vare, der oftest slaar tilbage paa sin Indehaver. Jeg vilde jo helst have haft, at jeg nu allerede skulde være avanceret til en uaf- hængig og behagelig Stilling, hvor jeg kunde sidde bekvemt og være lidt af en Idiot. Ikke for meget Hovedbrud og gode Udsigter. Men denne Higen efter Magelighed kunde vel drage værre Følger efter sig, naar den blev tilfreds- stillet, end naar den ikke bliver det, og jeg vil