Maaleteknik

Forfatter: Jul. Hartmann

År: 1914

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 347

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
156 O pg. 3. Lad Kogepunklsforhøjelsen ved en Tryktilvækst af 1 mm Kvægsølv for en given Væske være 0,05 °. Hvis nu en Nøjagtighed af Vioo 0 ønskes i Bestemmelsen af denne Væskes Kogepunkt, hvilken Tolerans kan da tillades i Be- stemmelsen af Trykket? Vil de normale Tryksvingninger være en væsentlig Kilde til Usikkerhed? Op g. 4. Det reducerede Rumfang af en Luftart skal be- stemmes med 1 °/00 Tolerans. Hvor nøjagtigt skal da Luftens Temperatur og Tryk maales? KAP. II. MAALEOBJEKTET. — UREGELMÆSSIGHED. Variation i Rum (Uregelmæssighed) som Analogon til Variation i Tid. Efter nn at have betragtet den svingende Variation i Tidens Løb af væsentlige Egenskaber retter vi vor Opmærksomhed paa en anden Art Variation den, der kan gøre sig gældende fra Sted til Sted indenfor Dele af Systemet — her specielt Maateobjektet — der i Følge Forud- sætningerne for Maalingen skal være ensartede. Som Eks- empler paa saadan Variation kan nævnes de Uregelmæssig- heder, der kan optræde i Tværsnittet af Traadmaterialet ved Ledningsevnebestemmelse, eller de Variationer i Sammensæt- ning og Struktur, der hyppigt optræder i Prøvestykket ved denne og anden Materialiindersøgelse. Mellem disse Variationer i Rum og de ovenfor betragtede Variationer i Tid bestaar der et Analogiforhold, som vi nu noget nærmere vil belyse. Lad os tænke os, at vi vil fremstille en Længdenormal af en Cyklekugle og i den Anledning udmaaler dens Tvær- snit med en første Klasses Mikrometerskrue (en Braun & Sharpe Skrue). Vi vil da i Almindelighed finde, at Tværsnittet i nogen 'Grad varierer med Retningen f. Eks. nogle faa Tu- sindedele Millimeter. Disse Variationer med Retningen kan vi bedst sammen- ligne med de Variationer som Følge af Temperatursvingninger,