Maaleteknik

190 KAP. V. MAALEAPPARATET. — NORMAL OG SKALA. A. Normalen. Den nominelle Værdi og den virkelige. Fejl og Korrektion. I Vægtloddet, i Kaliberbolten, i Normal- modstanden o. s. v. har vi Eksempler paa enkle Normaler. Vi taler om Normalens nominelle Værdi og forstaar herved den Værdi, der er opgivet af Fabriken og ofte paaskrevet Normalen, eller eventuelt den Værdi, der er angivet af det Laboratorium, der har kontrolleret Normalen. En blivende eller forbigaaende Afvigelse mellem den nominelle Værdi og Normalens sande Værdi betyder, at vi maaler med en mer eller mindre falsk Enhed. I Overensstemmelse hermed kalder vi den Fejl, Afvigelsen repræsenterer — den eneste Fejl, Normalen forøvrigt kan have — Normalens Enhedsfejl. Dersom Afvigelsen er p % af den nominelle Værdi, vil alle de Maal, vi faar ved Sammenligning med Normalen, være p °/0 for store eller for smaa. Vi siger, at Normalen har en Enhedsfejl paa numerisk p %. Vi retter for den ved at for- mindske eller forstørre Resultatet med lige saa mange Pro- cent, alt eftersom Afvigelsen gaar til den ene eller den anden Side. For at fjærne Dobbelttydiglieden fastslaar vi nu føl- gende nærmere Definition af Begrebet Fejl: Fejlen er det Beløb, hvormed den nominelle Værdi overskrider den virkelige. Fejlen er altsaa ved Normalen positiv, dersom den virkelige Værdi er mindre end den nominelle, negativ, naar den er større. Korrektionen er i Modsætning til Fejlen det Beløb, der skal føjes til den nominelle Værdi for at faa den virkelige. Den er altsaa Fejlen med modsat Fortegn, positiv, naar Fejlen er negativ og omvendt. De her givne Definitioner paa Fejl og Korrektion er alminde- lige Definitioner med Gyldighed for alle Tilfælde. Vi betragter nu Oprindelsen til Normalens Fejl. a. Fremstillingsusikkerhed. Katalogangivelse af denne. Justering og Justeringscertifikat. Enhedsfejlen kan