Maaleteknik

—i—■■owwrw.iii i i.iiii.iii ... I Iiniium 210 \i betiagtei herefter Skalaens Deling. Ogsaa denne kan have Fejl Delefejl — der da i Almindelighed vil hidrøre fra Fremstillingen. Fejlen vil som oftest variere fra Punkt til Punkt. Den defineres paa følgende Maade. «-Stregen paa Skalaen skulde, naar Skalaen ialt har N Inddelinger, og dette Antal betyder A, svare til - A. Svarer n- n I dy? Stregen laktisk til — A, er ön den til Delefejlen paa n- Stregen hørende Korrektion, som altsaa skal adderes til Aflæs- ningen for at fjerne Fejlen. (Herved forudsættes det dog, at Skalaen eller vel snarere Systemet ikke er behæftet med den tredie af de her betragtede Fejl — Nulpunktsfejl — eller at denne er elimineret). Delefejlen findes i Overensstemmelse med dens her givne Definition ofte — især ved ligedelt Skala — ved Sammenligning af Skalaens Underafdelinger med den hele Længde. (Justering af en Længdemaalestok, Kalibrering af et Thermometerrør, en Maaletraad, Undersøgelse af en Westphals. Vægt o. s. v.) Mens Enhedsfejlen kunde gives ved et enkelt Tal, maå Delefejlen i Følge sin Natur gives ved en Tabel eller Kurve. (Justeringstabel, Justeringskurve). Paa saadanne skal vi neden- for se Eksempler. Nulpunktsfejl har Systemet, hvortil Skalaen hører, endelig, dersom Indeks ikke peger paa Nul, naar den Størrelse" Skalaen maaler, er Nul. Ved en almindelig Maalestok kan man naturligvis ikke tale om Nulpunktsfejl. En saadan kan derimod optræde ved Apparater med fastlagt Nulpunkt, som Mikiometeiskruen, Skydelæren og de talrige selvindstillende Viseiinstrumenter. Nulpunktsfejlen gør sig gældende paa noget forskellig Maade ved Systemer med ligedelt og ved Systemer med uligedelt Skala, saaledes som vi nu skal se. Dersom vi ikke paa Skydelærens ligedelte Skala aflæser Nul men d0, naar Kæberne er ført helt sammen, betyder det øjensynligt, at Skalaen vil give alle Maal d0 for store. For Nulpunktsfejlen rettes der altsaa ved at addere Korrek-