Maaleteknik

Forfatter: Jul. Hartmann

År: 1914

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 347

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
 215 KAP. VI. MAALEAPPARATET. LÆNGDEMAALINGS- OG VINKELMAALINGSSYSTEMER. Idet vi nu gaar over til at betragte det egentlige Maale- apparat bygget sammen af de i det Foregaaende omtalte Ele- menter i Forbindelse med nye, retter vi først vor Opmærk- somhed mod den store Gruppe af Maaleredskaber, der kan betegnes som Længdemaalings- og Vinkelmaalingssystemer. Længdemaalings- og Vinkelmaalingssystemer. Alminde- lig Karakterisering. Det simpleste Længdemaalingssystem er Længdemaalestokken, det simpleste Vinkelmaalingssystem Vinkelmaalestokken eller Kredsen. Ofte kan disse Systemer ikke direkte bringes til at dække den søgte Længde eller Vinkel. Naar det er Tilfældet, maa der til Maalestokken eller Kredsen knyttes et Kopieringselement. Skydelæren, Kathet- ometret, Spektrometret, Meridianinstrumentet, Sekstanten o. s. v. er kendte Eksempler paa de primære Systemer, der derved opstaar. Ved Siden heraf benyttes i Maaletekniken talrige Systemer for sammensat Længde- og Vinkelmaaling. Disse Systemer kan baade betragtes som afledede og som primære. Overfor mange af dem bliver den sidste Betragtning afgjort den naturligste, saaledes overfor del System den optiske Bænk — vi nedenfor vil benytte som Eksempel. Længdemaalings- og Vinkelmaalingssystemernes Hoved- element er henholdsvis den retliniede Maalestok og Vinkel- maalestokken eller Kredsen. Vi maa altsaa hos Systemerne forudse de Arter af Fejl, der er karakteristiske for disse Ele- menter. Men hertil kommer nu de Fejl og Fejlkilder, Over- føringen af den søgte Længde eller Vinkel paa Skalaen rummer. Det er disse, der her skal belyses ved to typiske Længde- maalingssystemer. Vi vil erfare og kan ogsaa paa Forhaand indse, at Forudsætningerne for den rigtige Overføring er af rent geometrisk Karakter. Derfor antager Diskussionen af