Maaleteknik

Modstand indbefattet i Ar og R. Det er derimod ganske lige- gyldigt, om den nominelle Værdi for Systemets Enhed afviger mere eller mindre fra den virkelige. Forholdsmetoden eliminerer altsaa principielt Systemets Enhedsfejl, derimod i Almindelig- hed ikke fuldt ud en mulig Nulpunktsfejl eller Delefejl. Har Systemet en Nulpunktsfejl Jo, og ser man bort fra den, begaaes en Fejl, der relativt bliver Fejlen bliver Nul, naar a = a0, d. v. s. naar Normalen er lig Maaleobjektet. Metoden falder da sammen med Substitu- tionsmetoden. I Virkeligheden maa der dog, som det ses, godt være nogen Forskel paa a og a0. Metoden eliminerer /'i x Fejlen, naar blot — er forsvindende i Forhold til Metodens (uundgaaelige) Usikkerhed. Dersom »Delefejlen« varierede jævnt med a, vilde ogsaa den delvis elimineres. Det er Til- fældet f. Eks. ved Thermometret, men, som vi har set, netop ikke ved Weston system et. Forholdsmaalingen antager ogsaa ofte en anden Form. For at blive ved Eksemplet ovenfor kan ma*h, efter at have iagttaget «0, lade den ubekendte Modstand forblive i Kredsen, idet man foruden den indskyder en passende Normal. (Se Pag. 123.) Faas nu Udslaget a, gælder Åz (c X+R~a0 altsaa Eller man kunde først have R indskudt og dertil føje X, hvorved X=R . ^>ZZ_5. a Som antydet kan den direkte Anvendelse af et primært System betragtes som en Forholdsmaaling, hvis ene Kompo-