Maaleteknik

25 5 Gentagelser har, som det ses, ikke været tilstrækkeligt til at bestemme Grænsen. I den 6te Iagttagelse optræder imidler- tid praktisk set Grænseafvigelsen (4,92). Først i Nr. 13 gaar Grænsen op med 1 (4,91). Ved flere Gentagelser vokser 4 kun tilsyneladende. Det er i Virkeligheden en svag Gang i Middeltallet, der afspejler sig i den svage Stigning i z/. Tilbage er nu del vigtige Spørgsmaa] om Sikkerheden paa det Talmaal for Grænseafvigelsen, som 10 Gentagelser giver. Som antydet er denne Sikkerhed relativt meget betydelig, hvad der fremgaar af Forsøg, som nu skal forklares. Vil man skaffe sig Maal for Usikkerheden paa Bestemmelsen af Grænseafvigelsen, maa man først og fremmest sørge for ikke at sam- menblande to forskellige Ting: 1° den søgte Usik- kerhed og 2° Variatio- nerne i den Usikkerhed, som Grænseusikkerhe- dener et Maal for. I Fig.3 er disse to Forhold skilt ad. A-Kurven i Fig. 3 viser Variationerne i Usikkerheden ved 100 paa hinanden følgende Indstillinger af et Mikroskop (optisk Kontakt). Maalet for Usikkerheden er Grænseafvigelsen bestemt ved 10 Gentagelser. Abscissen be- tegner Nr. paa Gruppen af Gentagelser, hvoraf Usikkerheden er bestemt. Ordinaten til Punktet med Abscisse 1 betegner altsaa Grænseusikkerheden bestemt ved de første 10 Gen- tagelser, den til Abscisse 2 svarende Ordinat Usikkerheden bestemt ved de næste 10 Gentagelser o. s. v. At Usikkerheden har været Variationer underkastet, er utvivlsomt. Usikkerheden er først vokset noget, derpaa aftaget for saa atter at stige. Forklaringen herpaa turde maaske ligge i, at Iagttageren blev instrueret om at foretage Indstillingerne med den yderste Omhu. Den første ringere Værdi for Usikkerheden kan tydes