Maaleteknik

300 efter Teorien. Wien finder altsaa som venteligt en Deforma- tion af Resonanskurven; ved meget fast Kobling bliver denne særlig ejendommelig, idel Kurven spidser meget stærkt til. Hvad der er af størst Betydning er imidlertid, at Betingel- sen kI 2 forsvindende mod — i ethvert Tilfælde kan be- nyttes som Rettesnor for Bestemmelsen, hvis det da er muligt at maale eller beregne k. I modsat Fald maa det eksperimen- talt prøves, om Koblingen er tilstrækkelig løs, hvad der kan ske ved at optage en ny Resonanskurve med væsentligt svagere Kobling end den givne. Den først optagne Resonanskurve maa da ikke i sin Form afvige kendeligt fra den nye. Gør den det, maa svagere Kobling end først anvendt benyttes, det faktiske System altsaa afpasses efter Teorien. 3. Størrelsen af Dæmpningen. Tredie Forudsætning angaar Dæmpningens Størrelse. Bjerkness’ Teori gælder kun, naar Dæmpningssummen ligger under Grænsen bestemt ved / d) d.,\2 . , . 2 \—9— / lorsvindende mod (2 ?r) . I Eksemplet ovenfor er + d2 == 0,174 0,2 altsaa /dl + d2\2 (—-—j =0,01, hvad der ved den her betragtede Maaling er ganske forsvindende mod (2 n)2. 4. Den anvendelige Del af Resonanskurven. Bjerk- ness Teori gengiver kun en vis Del af den faktiske Resonans- kurve, og kun denne Del kan derfor anvendes ved Bestemmel- sen af Dæmpningssummen. Det brugbare Interval er givet ved Betingelsen (Co — C)2 forsvindende mod (2 C0)2. Tilstræbes en Nøjagtighed paa ca. 1 %, maa Co - cy i 2 Co / 100 altsaa