Maaleteknik

Forfatter: Jul. Hartmann

År: 1914

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 347

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
 336 Anvendelse af Milieuets Temperaturvariationer er langt sjældnere temperaturuaf- væsentligt Forhold overfor Normalen end overfor hængigt Mate- ö riaie ved Nor- Maaleobjektet. Det ligger i, at det ofte er lykkedes at sining8 systé- fremstille Normalen af særligt temperaturuafhængigt mer uden Tem- Materiale, eller ved passende Valg af Normalens Ele- PeratUent°effiCI menter at gøre dens Temperaturkoefficient lille eller forsvindende. (Eks. Invar eller smeltet Kvarts som Materiale for Maalestokke eller Penduler, Normalmod- stande af Manganin, Weston Standard Element.) Paa tilsvarende Maade har man stræbt at gøre det fuld- stændige System temperaturuafhængigt. (Eks. Weston- instrumentets Temperaturkompensation, Kompensations- pendulet.) uregelmæssig- Vi skelner ved Maaling paa uregelmæssigt Maale- mæss^gt Ma^ie-°^je^ mellem to Opgaver. 1) Maaling af den varierende objekt. Egenskabs Værdi paa el — vilkaarligt eller ikke vil- kaarligt — Sted af Maaleobjektet. 2) Maaling af Gen- nemsnitsværdien af den varierende Egenskab. Ved den første Opgave maa Stedet karakteriseres med en vis Tolerans ligesom Temperaturen, naar den søgte Egenskab afhænger af denne. Maaleobjektet be- staar i Virkeligheden af en Række Maaleobjekter, og det, der maales paa, maa mærkes. (Eks. Maaling af en elektrisk Lampes Lysstyrke i en bestemt Retning.) Teorien for den anden Bestemmelse og samtidig for Maaling af Gennemsnitsværdien for en i Tidens Løb varierende Størrelse, er, naar den udføres ved Enkelt- maalinger (Gentagelser) Da = ved n lige store Intervaller, b—a Bred- a b—a n 0 den af Intervallet, for hvilket Gennemsnitsværdien for D skal bestemmes. Bestemmelsens Kilder til Usikkerhed er: 1. Enkeltmaalingens Usikkerhed 4\ I)