Maaleteknik

33 intervallet. Det kan anføres, at ved jævnt aftagende Hyppighed af Gentagelserne fra Midten af Intervallet ud mod Grænserne vilde Forholdet blive 2,45. Under Forudsætning af Fordeling ■efter den saakaldte typiske Fejllov, og idet man for den prak- tiske Grænseafvigelse sætter Abscissen til den Ordinat, der deler det ved Fordelingskurve og Koordinatakserne bestemte Areal z/ i Forholdet 1 til 10, faas for l,6i. Den Slutning ligger ikke fjærnt, at det ved Grænseusikker- heden givne Maal for Usikkerheden maa have en betydelig Sikkerhed, siden Forholdet —— Svingninger er saa smaa, som I As de faktisk er (sml. Tab. IV og V pag. 30). Imidlertid maa det herved huskes, at z/ og I er bundne til hinanden, idet det er de samme Iagttagelser, der indgaar i begge. Sagen stiller sig nu saaledes, at en en enkelt, abnorm stor Afvigelse vel gør sig væsentligt stærkere gældende i d end i ]0.2, men for at tage et Eksempel hvis 4 som Følge af en isoleret stor Afvigelse i en enkelt Gruppe paa 10 Gentagel- d ser tilfældigt forøges i Forholdet 1,9, saa vil p=- dog kun y A2 vokse i Forholdet l,3s. Bag en forholdsvis ringe Usikkerhed i 1 kan altsaa godt skjule sig en ikke helt ringe Usikkerhed i Grænseafvigelsen. Dersom Usikkerheden paa i Tab. IV y /s alene skyldtes Svingninger i Grænsen af den antydede Art og ikke ogsaa Variationer i Fordelingen indenfor Intervallet, maatte Grænseafvigelsens Svingninger have været paa ca. 50 %. Saa store er de, som vi har set ovenfor, afgjort ikke. Vi vil da ogsaa lægge Mærke til, at selv om store Værdier for (Tab. IV y as og V) hyppigt falder sammen med store Værdier for 4, optræder der dog meget udprægede Afvigelser fra denne Regel — om man overhovedet kan tale om nogen Regel; — f. Eks svarer en af de mindste Værdier for -7= i anden Tabel til FÄ2 en af de største for i. 3