Maaleteknik

95 reite Linie, der kan lægges gennem lagtlagelsessættene under Elasticitetsgrænsen. Værdien, der er at betragte som en Art Gennemsnitsværdi, faaes ved paa den eventuelt forlængede rette Linie at vælge el Normalpunkt, hvis Koordinater (ln,Pn) udmaales. Den grafiske Fremstillings Gennemsnitsværdi for / P\ ( — J, eller det grafiske Middeltal for denne Størrelse er da In' Spørgsmaalet er nu, hvilken Sikkerhed vi tør tillægge delte Middeltal. Den praktiske Vurdering heraf vil stille sig forskelligt efter Omstændighederne. Hvis Formaalet med Gentagelserne væsentligst er at opnaa Sikkerhed mod Over- skridelse af Grænsen P/fj vil man maaske ofte ved Valget af den Maalestok, i hvilken Iagttagelserne afbüdes, nøjes med en forholdsvis ringe »Forstørringa; man vil udjævne svagt, saaledes at Punktafvigelserne, der i den grafiske Fremstilling afspejler lagttagelsesusikkerheden, bliver smaa. I saa Fald vil Tegningen af den udjævnende rette Linie ofte praktisk set være absolut sikker, d. v. s. den hele Usikkerhed paa Be- p Stemmeisen af — hi vil være at søge i Af læsnings usikker hed paa Millimeterpapiret. Relativt bliver Usikkerheden paa Be- k Pn . r ^t() stemmeisen al — da lig M O (Sml. pg. 81), hvor O er Læng- den af Pn udmaalt i Papirets Enheder og /() Usikkerheden paa Aflæsningen af O ligeledes udmaalt i Papirets Enheder. Abscissen giver praktisk set intet Bidrag til Usikkerheden — eller vi kan sige, al den hele Usikkerhed lægges over paa Ordinatbestemmelsen, idet Abscissen vælges ikke aflæses. Vi bestemmer med andre Ord Ordinaten til en given Abscisse, og Sikkerheden bliver den, hvormed denne Ordinat kan af- læses paa Kurven. Er Kurven tegnet skarpt og rent, vil z/() være al sælle lig ca. 0,1 mm; hvis O er lig ca. 20 cm, bliver Usikkerheden paa del grafiske Middeltal altsaa ca. lig 0.5