Forplantning og Arvelighed

100 til at danne Sporer, ved dets Afslutning havde de alle mistet denne Evne; Udvalg kan altsaa ikke liave spillet en Rolle ved Forandringen. Da disse Forsøg i det hele er gennemførte med den største Omhu, maa man betragte dem som de første sikre Beviser for en virkelig arvelig Paavirkning af Livs- kaarene. Af lignende Natur er en Række interessante Undersøgelser over Sommerfuglenes Udvikling, som vi skylder Weismann, Standfuss, Fischer og andre Forskere. Det viste sig, at de Forhold, som Pupperne er underkastede, er bestemmende for mange Egenskaber hos de Sommerfugle, som senere udvikles af dem. Man har især eksperimenteret med forskellige Varmegrader, og det har da vist sig, at naar Puppen udsættes for meget høj (42—46° C.) eller meget lav (0----? 20° C.) Varme, fremkommer der hos Sommerfuglen ejendommelige Afvigelser i Vingernes Farve og Tegning; lignende Afvigelser viser sig ved Anvendelse af bedøvende Midler (Æter, Kloroform o. 1.) eller ved at lade Pupperne snurre hastig rundt i nogen Tid. Disse Afvigelser er efter Fischers Forsøg arvelige — i hvert Fald til en vis Grad. Parrer man de afvigende Individer med hinanden, og lader deres Afkom udvikle sig under normale Kaar, faar man nemlig Individer, der afviger fra det normale i samme Retning som Op- havsindividerne, om end ikke i saa høj en Grad. Dette illustreres af hosstaaende Fig. 22, hvor A fremstiller en normal Sommerfugl, B en der er fremkommen af Pupper, der har været afkølede til 4- 8° C., og C Afkommet af Individer som B, men udviklede under sædvanlige Forhold. Som et sidste Eksempel paa Forsøg, som støtter Læren om de „erhvervede” Egenskabers Arvelighed, skal nævnes nogle Erfaringer, som den franske Fy-