Forplantning og Arvelighed

103 de omtalte Forandringer hos Sommerfuglen, naar den indvirkede paa Puppen i de første 3—4 Dage af Puppelivet; senere er selv en meget stærk Afkøling virkningsløs. Ligeledes fandt Hugo de Vries, at visse Misdannelser i Valmueblomster kunde frem- kaldes ved en rigelig Ernæring af Planterne, men kun naar dette skete i den ganske unge Alder, paa et Tidspunkt, da der ikke er Spor af Blomster at finde. Helweg har ved Forsøg her i Landet gjort nogle Iagttagelser, som peger paa, at en meget lav Temperatur i Spiringsperiodens første Tid i væsent- lig Grad fremmer Tilbøjeligheden til Stokløberdan- nelse hos Roer. Disse Erfaringer peger hen paa, at der under Individernes Udvikling er, hvad de Vries har kaldt ,,f øl somme Perioder”, hvor Livskaarene kan gribe afgørende ind og bestemme de Egenskaber, som senere skal komme frem. Naar der skal fremkomme arvelige Egenskaber som Følge af Kaarenes Indgriben, synes det da nødvendigt, ikke blot at Forandringerne i Livskaarene har den ovenfor antydede usædvanlige Karakter, men ogsaa at de virker paa ganske bestemte Tidspunkter af Livsløbet; det er da klart, at Sandsynligheden for et gunstigt Resultat af Forsøgene derved nedstem- mes ganske væsentligt. Vil vi til Slutning fremsætte det Spørgsmaal, om vi ved bestemte Ændringer i vore Husdyrs eller Kulturplanters Livskaar kan frembringe nye, kon- stante Former, nye Racer, om man vil, som bibe- holder deres nye Egenskaber, selv om de ikke mere underkastes de samme Kaarændringer, maa det, efter hvad vi hidtil ved, besvares med Nej. De Ændringer, som der her kan være Tale om, falder netop ind under den Gruppe, hvor vi ad Forsøgets Vej ikke har kunnet paavise nogen arvelig For- andring. Den eneste Betydning, som den kaar-