Forplantning og Arvelighed

106 kaarbestemte, 3) den ved Krydsning frembragte. Hvilke Udsigter er der nu i hvert af disse Tilfælde til at faa noget varigt nyt frem? Den svingende Afvigelighed var jo ejendommelig derved, at de forskellige Individer fremviste en en- kelt Egenskab i højere eller mindre Grad; man kunde da tænke sig, at der ved fortsat Udvalg fremkom nye Former, idet Afvigelser i den ene Ret- ning stadig blev større og større, indtil de til sidst dannede en ny „Race” med denne Egenskab. Vi saa ovenfor, at der ved Avlen af Sukkerroer og Kornarter var naaet noget i den Retning; men vi saa tillige, at Virkningerne var meget begrænsede, og at der i Reglen kunde paavises et Tilbageslag til den oprindelige Form. Hvor der kunde dannes Rene Linjer .saa vi endog, at Udvalg indenfor disse slet ikke førte til noget. Erfaringen viser alt- saa, at den svingende Afvigelighed ikke giver sikre Udgangspunkter for nye Former, som er bestandige trods Udebliven af Udvalg. Overhovedet kan man ikke tænke sig andet, end at vi ad denne Vej kun kan naa beskedne Resultater; det er saaledes utænkeligt, at en Ærtesort, som har rent gule Kim uden Spor af grønt, ved Udvalg f. Eks. af de kräf- tigst gule kunde blive til en Sort med grønne Kim. Med andre Ord: de væsensforskellige Egenskaber kan i hvert Fald ikke tænkes fremkomne ad denne Vej. Om den kaarbestemte Afvigelighed hørte vi i forrige Afsnit, at den kun under visse bestemte Omstændigheder kunde føre til Fremkomsten af nye arvelige Egenskaber; her synes heller ikke at være megen Udsigt for Nydannelser. Endelig gav Undersøgelsen af Bastardernes Arve- lighedsforhold det Resultat, at man nok kunde faa konstante Former frem, og det Former, som frem-