Forplantning og Arvelighed

110 korte, meget tætte, grankoglelignende Aks og -meget stive Straa. Denne Plante afveg fra alle andre, som ellers dyrkedes paa Forsøgsmarken, og Muligheden for en tilfældig Indblanding var derfor ganske ude- lukket. Dens Korn saaedes, og det viste sig da i næste Aar, at alle de deraf fremkomne Planter var ganske overensstemmende med Moderplanten; dette gentog sig i de følgende Generationer-, og i 1902, altsaa efter fem Aars Dyrkning, var der endnu ingen Forandring indtraadt. Der er med andre Ord her optraadt en helt ny Sort, vel adskilt fra alle tidligere; efter Aksets Form har den faaet Navnet ,,Koglehvede”. Lignende Tilfælde er iagttaget baade i Hvede- og Havre-Kulturerne, men det anførte er det mest slaaende. Ved Sukkerroefrøavlen i Klein-Wanzleben i Sach- sen har man iagttaget Fremkomsten af enkelte In- divider med afvigende Farver; ogsaa disses Afkom viser samme Egenskab med stor Sikkerhed. Det interessanteste Tilfælde i denne Retning er imidlertid fremdraget af den berømte hollandske Bo- taniker Hugo de Vries, som har ofret disse Fæno- mener et aarelangt, meget omfattende forsøgsmæs- sigt Studium og derved naaet Resultater, der i mange Henseender betegner et afgørende Fremskridt i vor Opfattelse af Arvelighedsspørgsmaalet. Udgangspunktet for De Vries’s Undersøgelser var Iagttagelser over en meget rig Bestand af en Natlys- Art, ,,Lamarcks Natlys” (Oenothera Lamar- ckian a), som havde forvildet sig fra en Have ud paa en forladt Kartoffelmark i Nærheden af Amster- dam; den havde bredt sig her i Aarene 1875—85 i stor Mængde, saa at der fandtes et tæt Tæppe af denne Plante med dens store prægtige gule Blom- ster. De Vries fandt nu, at der blandt de mange Tusinde Planter af sædvanligt Udseende fandtes