Forplantning og Arvelighed

Forfatter: F. Kølpin Ravn

År: 1904

Serie: Studenter samfunds række nr. 3.

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 119

UDK: 5751

Emne: Pris 1. kr.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
109 en enkelt Havreplante; denne er selvfølgelig ikke fremspiret af en Bygkærne, men indkommen ved at der, trods al Omhu, er blandet et Havrekorn i Udsæden. Derfor kunde de ovennævnte Erfaringer tydes saaledes, at de afvigende Individer skyldes tilfældige Indblandinger af andre Racer, som hidtil havde undgaaet Opmærksomheden. Der foreligger nu baade fra Husdyravl og Plante- avl andre Erfaringer, som ikke er belemrede med denne Fejlkilde. I Aaret 1828 fødtes der i en Hjord af Merinos- faar i Frankrig en Vædder, som afveg fra alle andre Individer i Hjorden ved at have glatte, silkebløde Haar; de andre havde som alle Merinosfaar kruset Uld. ’ Denne Vædder gav Afkom, som ogsaa havde Silkeuld, og dannede dermed de første Individer af en særlig Faarerace, Mauchampracen. Et lignende Tilfælde indtraf i 1696 i Frederiksborg-Stutteriet, hvor der i et sort Stod af spanske Heste efter sorte Forældre fødtes en rød Hingst, „Agreable”, som grundlagde et nyt, rødt Stod, som holdt sig mange Aar igennem. En lignende Oprindelse kan ogsaa paavises for andre Husdyr-Racer. Fra Planteavlen kan nævnes nogle Eksempler fra Forædlingsanstalter, hvor der arbejdes med største Omhu og fores nøje Kontrol med alt, hvad der fremkommer. Saaledes meddeler Hj. Nilsson, at der paa Svaløf i 1892 isoleredes og rendyrkedes en særlig Hvedesort, som bl. a. udmærkede sig ved lange og tynde Aks og blød© Straa; den stamniede fra ét Individ og er altsaa, hvad vi ovenfor har betegnet som en Ren Linje. Den dyrkedes Aår efter Aar, og alle Individer viste en stor Ensartet- hed i de for Sorten ejendommelige Egenskaber. Men i 1897 fandtes blandt de mange sædvanlige Individer ét, som var helt anderledes; det havde