Forplantning og Arvelighed

Forfatter: F. Kølpin Ravn

År: 1904

Serie: Studenter samfunds række nr. 3.

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 119

UDK: 5751

Emne: Pris 1. kr.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
108 grønne Blade; de kan nok være lidt lysere eller lidt mørkere, altsaa udvise svingende Afvigelighed (grøn Farve har de dog i alle Tilfælde). Men det kan ske, at der paa et enkelt Træ fremkommer en en- kelt Gren, hvor nogle Blade ganske mangler den grønne Farve og er hvide, andre kan mangle den i Striber, saa Bladene er spættede; men mellem denne Gren og de andre er der ingen Overgange; det ser ud, som om den paagældende Gren under sin Ud- vikling har gjort et pludseligt Spring ud i en helt anden Beskaffenhed. Paa lignende Maade hos Heste- kastanien; her er de fleste Blomster enkelte, men hos ganske faa Grene kan de være fyldte. Hos andre Træer kan enkelte Skud bære stærkt delte Blade, medens alle de andre ingen Indskæringer har. Saadanne Tilfælde kaldes Knopvariat ioner og er Eksempler paa springende Afvigelighed inden for ét, og samme Individ. De afvigende Skud er lette at fæstne ved vegetativ Formering, og ad den Vej er mange ejendommelige Haveformer fremkomne. Spørgsmaalet bliver da, om en saadan springende Afvigelighed lader sig paavise ved den sædvanlige kønnede Formering, saaledes at der i en Bestand af ensartede Individer, som følger den almindelige svingende Afvigelighed, lader sig paavise enkelte særlig stærkt afvigende Individer, som fremkomme af normale Forældre, men hvis Afkom bliver lige saa afvigende som de selv. Enkelte Erfaringer fra Kulturplanternes Historie kunde tyde i den Retning; saaledes skal visse Sorter af Hvede, Sukkerroe, Tobak o. fl. stamme fra enkelte Individer, som fandtes i en ellers ren Bestand; men saadanne Erfaringer maa tages med stor Varsom- hed. Man ser saaledes, hvor vanskeligt det er at finde en Bygmark, som er fri for Havre; i de fleste, selv af de allerbedst holdte, Marker findes