Forplantning og Arvelighed
Forfatter: F. Kølpin Ravn
År: 1904
Serie: Studenter samfunds række nr. 3.
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 119
UDK: 5751
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
108
grønne Blade; de kan nok være lidt lysere eller lidt
mørkere, altsaa udvise svingende Afvigelighed (grøn
Farve har de dog i alle Tilfælde). Men det kan
ske, at der paa et enkelt Træ fremkommer en en-
kelt Gren, hvor nogle Blade ganske mangler den
grønne Farve og er hvide, andre kan mangle den i
Striber, saa Bladene er spættede; men mellem denne
Gren og de andre er der ingen Overgange; det ser
ud, som om den paagældende Gren under sin Ud-
vikling har gjort et pludseligt Spring ud i en helt
anden Beskaffenhed. Paa lignende Maade hos Heste-
kastanien; her er de fleste Blomster enkelte, men hos
ganske faa Grene kan de være fyldte. Hos andre
Træer kan enkelte Skud bære stærkt delte Blade,
medens alle de andre ingen Indskæringer har.
Saadanne Tilfælde kaldes Knopvariat ioner
og er Eksempler paa springende Afvigelighed inden
for ét, og samme Individ. De afvigende Skud er lette
at fæstne ved vegetativ Formering, og ad den Vej
er mange ejendommelige Haveformer fremkomne.
Spørgsmaalet bliver da, om en saadan springende
Afvigelighed lader sig paavise ved den sædvanlige
kønnede Formering, saaledes at der i en Bestand
af ensartede Individer, som følger den almindelige
svingende Afvigelighed, lader sig paavise enkelte
særlig stærkt afvigende Individer, som fremkomme
af normale Forældre, men hvis Afkom bliver lige
saa afvigende som de selv.
Enkelte Erfaringer fra Kulturplanternes Historie
kunde tyde i den Retning; saaledes skal visse Sorter
af Hvede, Sukkerroe, Tobak o. fl. stamme fra enkelte
Individer, som fandtes i en ellers ren Bestand; men
saadanne Erfaringer maa tages med stor Varsom-
hed. Man ser saaledes, hvor vanskeligt det er at
finde en Bygmark, som er fri for Havre; i de
fleste, selv af de allerbedst holdte, Marker findes