Forplantning og Arvelighed
Forfatter: F. Kølpin Ravn
År: 1904
Serie: Studenter samfunds række nr. 3.
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 119
UDK: 5751
Emne: Pris 1. kr.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
Antal er nøjagtig ens i de to Kærner. Som det
derefter ses i Fig. E, lægger de to Grupper af
Kromatinstave sig tæt op til hinanden og danner
en Dobbeltkærne; de to selvstændige Kærner er for-
svundne og den nye Kærne deler sig saaledes i to, at
Halvdelen af Sædkærnens og af Ægkærnens Kroma-
tinstave gaar hver til sin af de nye Celler.. Dermed
er Befrugtningen afsluttet, og Udviklingen af det
nye Individ paabegyndt; dette udvikler sig videre
ved stadig fortsatte Celledelinger. Vi lærer altsaa
heraf, at Befrugtningen bestaar af en meget inder-
lig Sammensmælten af de hanlige og hunlige Køns-
celler og deres Kærner, og vi ser, at i Befrugtnings-
øjeblikket er Ægkærne og Sædkærne ens; med andre
Ord: Fader- og Moderorganismen bidrager i saa Hen-
seende lige meget til Dannelsen af det nye Individ.
Der staar da blot tilbage at vise, paa hvad
Maade Sædlegemerne (Sædcellerne) og Ægcellerne
staar i Forbindelse med de Individer, som har
frembragt dem. Som allerede antydet, udvikler
Fosteret og det unge Dyr sig ved fortsat Cellefor-
mering; herved udformes forskellige Organer, Hud,
Muskler, Fordøjelsesorganer, Nervesystem, og for-
uden disse de, som hos det voksne Individ skal
frembringe Æg og Sæd (Æggestokkene og Sædstok-
kene eller Testiklerne). Her frembringes Æg og
Sædlegemer ved en Deling af særlige Celler; Køns-
cellerne er altsaa Afkom af Hundyrets eller Han-
dyrets Celler. Det nye Individ, der fremkommer
ved Kønscellernes Sammensmæltning, maa altsaa
betragtes som en Fortsættelse af begge Forældre-
individer, og ikke af det ene af dem, som de gamle
Teorier vilde lære. Først ved denne Opfattelse, som
er grundlagt i Slutningen af det 19de Aarhundrede
af Tyskerne Hertwig, Fol, van Beneden o. a.,
kan man forstaa. hvorledes det, som ovenfor an-