Forplantning og Arvelighed

19 ført, er muligt, at Afkommet kan ligne begge For- ældre. Vi vil nu vende os til Planteriget. Her op- træder den kønnede Forplantning under forskellige Former, som hos lavere Planter minder meget om Forholdene i Dyreriget; vi kan her finde ubevæge- lige Ægceller, som befrugtes med ganske smaa, frit bevægelige Sædlegemer af en lignende Bygning som Dyrenes; ser vi f. Eks. paa Fig. 8, der forestiller Befrugtningen hos vor almindelige Blæretang, fin- der vi en stor Ægcelle omsværmet af Sædlegemer, af hvilke ét udfører Befrugtningen — altsaa ganske lignende Forhold, som vi ovenfor saa det hos Fi- skene. Hos de højere Planter, Blomsterplanterne, er For- holdene meget ejendomme- lige. Det er her i Reglen umuligt at paavise særlige Han- og Hun-Individer, saa at Dannelsen af Blomster Fig. 8. Befrugtningen hos Blæretang. Stærkt forstørret. (T hure t). og Frø ikke i nogen Maade skulde synes at kunne paralleliseres med Dyrenes Forplantning. Dog er der enkelte Til- fældé, som peger i anden Retning. Det var saa- ledes bekendt allerede for Oldtidens Kulturfolk, at ikke alle Individer af Daddelpalmen bar Frugt; nogle gjorde det og kaldtes derfor Hunplanter; andre udviklede Støv i deres Blomster, og man vidste, at en Overførelse af dette til Hunplanternes Blomster var nødvendigt for Frembringelsen af Frugt. Denne Iagttagelse dannede Grundlaget for en Række Forsøg med kunstig Bestøvning hos mange forskellige Planter, der anstilledes omkring Aar 1700 af Tyskeren Camerarius og andre Bo- s'