Forplantning og Arvelighed

28 Fald tilsyneladende anden Betydning. Vi siger f. Eks., at de forskellige Bøgetræer er indbyrdes nær- mere ,.beslægtede” end med hvilkesomhelst andre Planter, og at Bøgeplanterne, tagne under ét, er nærmere „beslægtede” med Egen end f. Eks. med Pile, Popler, Linde osv. Her har vi jo ikke de historiske Dokumenter, som tillader os at opstille en Stamtavle med samme Ret som i de ovenfor nævnte Tilfælde. Det, som danner Grundlaget for Betragtningen af „Slægtskabet” mellem Bøg, Eg osv., er en Sammenligning af Egenskaberne hos disse Planter. Vi finder, at alle Bøgetræer ligner hinanden i overordentlig høj Grad i Bladenes Form og Stilling, Grenenes og Stammernes Former, Blom- stens og Frugtens Bygning, og alle disse Egen- skaber findes ikke hos nogensomhelst anden Plante. Sammenligner vi alle Ege indbyrdes, kommer vi til samme Resultat. Men sammenligner vi Bøgen og Egen, kan vi paavise, at der trods megen Forskel dog er visse Ligheder i Blomstens Bygning og Ud- vikling, som ikke findes hos andre Planter. Naar vi anvender Ordet Slægtskab, fordi de forskellige Individer frembyder større eller mindre Lighed, gaar det os da, som naai' vi i en Forsamling af Mennesker, som vi ikke kender, finder nogle, om hvilke vi uden Betænkning siger: „De ligner hin- anden saa meget, at de sikkert er Søskende”. Naar vi paa denne Maade taler om Slægtskabs- forhold i den fri Natur, er det imidlertid ikke et rent billedligt Udtryk, vi bruger. Udviklingslæren har slaaet fast, at det ogsaa her drejer sig om et virkeligt Blodslægtskab, saaledes at alle Bøgenes indbyrdes Lighed maa forklares ved, at de har en fælles Stamfader, og at Ligheden mellem Bøg og Eg skyldes en fælles Oprindelse. Det er ikke vor Opgave her at komme ind paa en nærmere Begrun-