Forplantning og Arvelighed

29 delse af Udviklingslæren, vi maa nøjes med at hævde, at vi overalt i Organismens Verden bruger Ordet „Slægtskab” i samme Betydning; findes del- en Forskel, er det i Virkeligheden dog kun en For- skel i Grad. Nærmest er Slægtskabet mellem de Individer, som kan opstilles i en Stamtavle, fjær- nere bliver det mellem dem, der, som Bøgene, maa grupperes indenfor den Ramme, som vi kalder for Art, endnu fjærnere mellem dem, der hører til forskellige Slægter osv. Der har været og er megen Uenighed om, hvad der skal forstaas ved disse Begreber Art, Slægt og de mange andre Navne for de Grupper, hvori man har delt de levende Væsener for at faa Orden paa dem og lette Overblikket over dem. Hele den Sag skal vi ikke komme nærmere ind paa; det kommer blot an paa at huske, at disse Navne kun betegner Rammer, som vi har indrettet til at sortere Indi- viderne i efter deres større eller mindre Lighed. De Individer, som ligne hinanden i særdeles mange Henseender, samles sammen til Gruppen Art; f. Eks.: de Buske, som bærer røde Bær med syrlig Smag i lange Klaser, har Blade og Blomster af bestemt Form, mangler Torne osv., samles i en Gruppe: Ribs, medens andre, som har sorte Bær, Kirtler paa Bladene og danner Stoffer med en krydret Lugt og Smag, samles til Gruppen Sol- bær; andre ellers lignende Buske har Torne og store Bær, som sidder faa sammen, det er Stik- kelsbær; disse tre Grupper er Eksempler paa Arter; alle tre frembyder betydelige Ligheder i Blomstens Bygning (Tallet af Bægerblade, Kron- blade, Støvblade osv.) og ordnes derfor i en Gruppe, som kaldes Slægt. Forskellige Slægter ordnes i Familier osv. Efter det, som vi ovenfor har meddelt, vil altsaa Individer, der regnes til samme