Forplantning og Arvelighed

41 foretog en Række Maalinger af Legemshøjde, Lemmedimensioner, Hovedskallens Form osv. og fastslog Lovene for Individernes Afvigelighed med Hensyn til saadanne Egenskaber; ved Hjælp af de af Quetelet grundlagte „statistiske Metoder” under- søgtes Afvigelighedsforholdene hos en Mængde Dyr og Planter. Englænderen G al ton anvendte disse Metoder til Studier over Arvelighedsforholdene og har grundlagt en Skole af Forskere, som arbejder videre i hans Spor. Hvorledes dene statistiske Metode arbejder, illu- streres bedst ved nogle Eksempler. Til at begynde med kan vi nærmere undersøge et Parti Pralbønner, som er høstede paa samme Mark og altsaa voksede op under nogenlunde ens Kaar. Disse Bønner er tilsyneladende meget ens- artede i Form, Farve, Størrelse osv. Lægger vi nu særlig Mærke til en enkelt Egenskab, Størrelsen, opdager vi, at der findes enkelte store, enkelte smaa og en Mængde mellemstore Bønner. Vi tager nu Bønnerne for os, en efter en, maaler deres Længde og sorterer dem derefter saaledes, at en Gruppe omfatter Bønner paa 7,5—8,5 Millimeters Længde, en anden dem paa 8,5—9,5 Mm. osv.; Gen- nemsnitslængden for disse Grupper bliver da hen- holdsvis 8 og 9 Mm., og for Kortheds Skyld taler vi da om 8 Mm.’s, 9 Mm.’s Bønner, selv om dette ikke passer ganske nøjagtigt. Tæller vi nu op, hvor- mange 8 Mm.’s Bønner vi har, hvormange 9 Mm.’s osv., faar vi efter et Eksempel, meddelt af D e Vries, som maalte 448 Bønner: Bønnernes Gennem- snitslængde .... 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Mm. Antal Bønner .... 1 2 23 108 167 106 33 7 1