Forplantning og Arvelighed

48 spørge: or det dog ikke muligt at faa. frømbiagt nye konstante Former, som ikke udmærker sig ved at være væsensforskellige, men blot ved at være gradsforskellige fra de oprindelige? For Kultur- planternes Vedkommende er det netop af Vigtighed at faa Graden af de nyttige Egenskaber forøget, og det saaledes at de nye forbedrede Former har en meget sikker Evne til at nedarve disse godo Evner. Naar vi betragter de ovenfor skildrede Forsøg og Iagttagelser nærmere, finder vi, at der stedse er arbejdet urent, o: de Individer, som danner Grund- laget for Udvalget, er høstede i Flæng og deres Frø saaede i Blanding. Resultatet af Arbejdet viser da kun, hvad disse Individer i Gennemsnit er værd som Avlsindivider, ikke hvad hver enkelt duer til. For at faa Klarhed over Spørgsmaalet maa vi derfor saa Afgrøden af hvert Individ for sig; vi møder altsaa igen det vilmorinske Princip, Be- dømmelsen af Individets Værdi efter dets Afkom, som det der maa være det ledende ved alt Ar- bejde i Arvelighedsundersøgelser eller Forædlings- virksomhed. Den danske Botaniker W. Johannsen har ad denne Vej foretaget en Række vigtige Undersøgelser over Bønners og Bygs Arvelighedsforhold og derved bragt Klarhed over Forstaaelsen af Tilbageslags- loven. Det lykkedes Johannsen at faa det blandede Materiale, som tidligere Undersøgere havde haft, opløst i en Række „Rene Linjer” og studere Arvelighedsforholdene indenfor dem; hertil egner Bønner og Byg sig udmærket, da de udelukkende har Selvbefrugtning, og man derfor med Lethed kan bevare Renheden i Kulturerne til Trods for, at de enkelte Individer dyrkes Side om Side. Af Johann-