Forplantning og Arvelighed

Forfatter: F. Kølpin Ravn

År: 1904

Serie: Studenter samfunds række nr. 3.

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 119

UDK: 5751

Emne: Pris 1. kr.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
imidlertid ikke Tilfældet. Uden Udvalg „udarter” Racen og vender i Løbet af faa Generationer tilbage til Stamformen. Dette Udvalg efter Sukkermængde spiller derfor stadig en stor Rolle ved Frøavlen af Sukkerroer. Der findes Laboratorier, hvor man analyserer Roer i Hundredtusendvis, saaledes at man derigennem har Chancer for at faa de aller- bedste Roer udpegede. Man kunde maaske nøjes med et mindre Antal; men man ønsker ogsaa andre gode Egenskaber end Sukkermængden hos de ud- valgte Roer, og derfor er det nødvendigt at have saa stort Materiale til Raadighed, da der kun er forholdsvis faa Roer, som forener alle de gode Egen- skaber. Kun ved stadigt Udvalg er det altsaa mu- ligt at holde Stammerne oppe paa den ønskede Højde af Ydeevne og andre formaalstjenlige Egen- skaber. Det samme gælder Kornarterne; ved Udvalg af de bedste Aks paa en Mark kan man faa Stam- men forbedret i Løbet af nogle faa Generationer, men dermed er Grænsen naaet; saaledes viste det sig ved Svaløf-Forsøgsstationens Arbejder i de første Aar; der naaedes ingen væsentlige Fremskridt ved denne Arbejdsmaade. Af det her meddelte fremgaar det da, at der er Mulighed for en Udvikling indenfor Arten eller Racen ved et stadig fortsat Udvalg af Plus- eller Minus-Afvigere; dette Udvalg fører dog ikke til Dan- nelsen af nogen ny, konstant Form, thi naar Ud- valget hører op, vil man i Løbet af nogle Genera- tioner faa et Tilbageslag til den oprindelige Form. Naar man imidlertid erindrer de Forsøg, som gjordes paa S val øf, og som viste, at man inden- for Kornarterne kunde udskille en Række konstante Former, som rigtignok udmærkede sig ved andre Egenskaber, end dem vi her betragter, kunde man