Forplantning og Arvelighed

46 vedligeholde en vis Middelbeskaffenhed indenfor den givne Art; men da Afkommet af Plus-Afvigere ikke straks bliver Middelmaalsindivider, har man Haab om at kunne forbedre Arten ved fortsat Udvalg af Plus-Afvigere. I den Retning peger forskellige Erfaringer fra Forædlingen af Landbrugsplanter, baade Rodfrugter og Kornsorter. Som Eksempel skal jeg anføre For- ædlingen af Sukkerroen. En af de Opgaver, man her har sat sig, er Forhøjelsen af Sukkerindholdet i Roen, saaledes at den forædlede Roe kommer til at indeholde mere Sukker end den oprindelige Form. Dette Arbejde blev begyndt i 50-erne af V i 1 m o r i n i Frankrig og er senere fortsat af mange andre Forædlere. Til at begynde med var Sukkerindholdet i Roerne omkring 7—8 pCt.; der var imidlertid for de forskellige Roeindivider en Afvigelighed til Stede, saaledes at der var enkelte Roer, som kunde have op mod det dobbelte; disse Plus-Afvigere toges da ud til Frøavl, og deres Af- kom undersøgtes nærmere; det viste sig da, at der var tydeligt Fremskridt at spore; Afkommet var mere sukkerrigt end den oprindelige Bestand, og efter nogle Aars fortsat Arbejde naaede man op til en Sukkermængde, som gennemsnitlig var omtrent det dobbelte af den oprindelige, og dette har bi- draget væsentlig til et forøget Udbytte af Sukker- roemarkerne. Der er imidlertid Grænser for, hvad man kan naa gennem et stadigt fortsat Udvalg; i Løbet af 3—4 Generationer naar man op til et vist Højdepunkt, og Fortsættelsen af Udvalget i de føl- gende Generationer bringer ikke væsentlige Frem- skridt med Hensyn til den enkelte Egenskab, her altsaa Sukkerprocenten. Man kunde da formode, at man havde naaet at danne en ny sukkerrig Race, saa at det fortsatte Udvalg var overflødigt. Det er