Forplantning og Arvelighed

58 on Natlysbastard, som kun naaede at danne 8—10 Blade, hvorefter den døde. I mange andre Til- fælde udvikler Bastarderne sig langt kraftigere, faar større Blade og Stængler, rigere Forgrening end deres Forældre; i nogle Tilfælde kan det skyldes den Omstændighed, at man ofrer Bastarderne mere Interesse og bedre Pleje end Forældrene, men i andre staar det sikkert i Forbindelse med et P er- hold, som er meget almindeligt hos Bastarder, nem- lig en svækket Evne til kønnet Formering; her som ellers, hvor denne Evne hæmmes, fremmes den vegetative Udvikling, ø: Udviklingen af Ernærings- organerne m. m. Hos Planterne iagttages dette hos flere Bastarder, f. Eks. visse Kartoffelsorter, der- ved at Blomsterdannelsen bliver meget mangelfuld, men hyppigst er det selve Kønscellerne, som det gaar ud over, idet f. Eks. Støvkornene ikke udvikles normalt og er ude af Stand til at spire; i andre Til- fælde mangler Frøanlægene Kimsæk og dermed Æg- celle (saaledes hos Begonia-Bastarder). Ufrugtbar- heden kan ogsaa give sig til Kende ved, at Støv- dragere omdannes til Kronblade, saa at vi faar „fyldte Blomster”, et Fænomen som er hyppigt hos Bastarder. Disse Goldhedsfænomener indtræder især, hvor Forældrene er fjærnt beslægtede, f. Eks. hos Hvede—Rug-Bastarden og Muldyrene (Hest—Æsel); jo nærmere Forældrene staar hinanden, des frugt- barere er Bastarderne, og hos de fleste Krydsninger mellem Racer, Varieteter, „Smaa Arter’ er Lrugt- barheden ligesaa stor som hos Forældrene; ogsaa Artsbastarder kan give frugtbart Afkom, som Hund og Ulv, Pilearter, Nellikearter o. m. fl. Hovedinteressen ved Bastarderne er imidlertid knyttet til deres Arvelighedsforhold. Da de frem- gaar ved Forbindelsen af to forskellige Individer, er der jo Mulighed for en Forening af disses Egen-