Forplantning og Arvelighed

59 skaber og i det hele for at følge Forældrenes Evne til at overføre Egenskaber paa Afkommet. Dette har da ogsaa gjort, at Bastarderne i de sidste Par Hundredaar, sidon Tysksrsn Kölreutsrs Dags (ca. 1760) har været Genstand for talrige Undersøgel- ser, og der foreligger en uhyre stor Litteratur om dem. Som Hovedresultat af disse Undersøgelser frem- gaar, at man bør skelne skarpt mellem de forskel- lige Bastard-Generationer, og da navnlig paa den ene Side betragte den første Generation, det umid- delbare Produkt af Forbindelsen mellem de to for- skellige Forældre, og paa den anden Side Afkommet af denne egentlige Bastard (forsaavidt den da er frugtbar), den 2den og de følgende Bastardgenera- tioner. Det viser sig da som Regel, at alle Individer i første Generation er ens eller omtrent ens og i det hele bærer Præget af at være Mellemformer mellem Forældrene; undertiden kan de mere ligne Faderen, men da vil man hyppig ved Undersøgelse af et stort Antal Individer finde, at der er ligsaa mange, som mere ligner Moderen, saaledes at det er umuligt at forudsige, om Faderen eller Modferen vil udøve størst Indflydelse paa Afkommet. De følgende Generatio- ner frembyder et ganske andet Billede; vi træffei her en Afvigelighed, som der næsten ikke er Græn- ser for; vi kan finde Individer, der ganske ligner Stamindividerne, men ved Siden af dem talrige andre, som er ganske forskellige, og som kan frem- byde alle mulige Kombinationer af de oprindelige Forældres Egenskabsr; vi kan finds adskillige, soni frembringer de mærkeligste Alisda/nnølsei, og andrø, som synes at frembyd.6 helt nys Egenskaber, ellor saadanne Ejendommeligheder, som først findes ved at gaa langt tilbags i Ophavets Stamtavle.