Forplantning og Arvelighed

60 Evnen til at frembringe Mellemformer har bragt Krydsningsavlen til Anvendelse i Husdyrbruget, idet man derved har haft et Middel til at forene de gode Egenskaber hos forskellige Racer eller Arter, saa- ledes som det i stor Stil praktiseres i Syden ved Muldyr-Avlen. Denne Avl egner sig, som det vil fremgaa af det foregaaende, kun til Frembringelse af Brugsdyr; Anvendelse til Avlsdyr forbyder sig af sig selv, da Muldyrene som Regel er ufrugtbare; men i andre Tilfælde, hvor Bastarderne er indbyr- des frugtbare, vil deres Afkom variere saa meget, at det ingen Værdi vil have. Anderledes i Have- bruget: her benytter man netop Krydsningen til at fremkalde stor Afvigelighed; mange af de nye Sorter, som bringes i Markedet, skyldes netop Krydsning, saaledes de forskellige Former af Kry- santemum, Roser og mange andre Blomsterplanter. Ved Videreavlen søger man da ved fortsat plan- mæssigt Udvalg at fæstne de ønskede Egenskaber, til man faar en nogenlunde ,,frøægte” Stamme eller Race. Eller man formerer de nye Individer ad ukønnet Vej, som det f. Eks. let lader sig gøre i Kartoffelavlen; her er netop de fleste Sorter grund- lagte ved Krydsningsavl. Naar vi gaar videre end til disse ganske almene Regler, synes Arvelighedsforholdene hos Bastarder at frembyde en slaaende Mangel paa Lovmæssighed, og dette fremgaar tydeligt af Litteraturen, som paa dette Omraade frembyder de mærkeligste Modsigel- ser. Imidlertid er der i de seneste Aar foretaget en Række Undersøgelser, som viser, at det i mange Tilfælde er muligt at faa nogen Klarhed over disse indviklede Forhold. Det var Østerrigeren Gregor Mendel, som ved sine klassiske Undersøgelser i Aarene omkring 1860 over Krydsning af forskellige Ærteformer fastslog de Love, som vi nedenfor skal