Forplantning og Arvelighed

61 undersøge nærmere; desværre var hans Arbejde offentliggjort i et lidet kendt Tidsskrift, saa at hans Opdagelser gik sporløst hen lige til de sidste Aar af forrige Aarhundrede, da Hollænderen De Vries, Tyskeren C o r r e n s og Østerrigeren T s c h e r m a k ved indbyrdes uafhængige Undersøgelser bekræftede Mendels Resultater og fremdrog hans hidtil ukendte Værker. Derved er Stødet givet til en ny Æra i Bastardforskningen ikke alene i Planteriget, men ogsaa i Dyreriget, hvor navnlig Englænderen Bateson har leveret smukke Undersøgelser. Det, som gør Skel mellem alle tidligere og Men- del’s Undersøgelser, er Arbejdsmetoden; vi finder her en lignende Bestræbelse, som den i forrige Af- snit omtalte, nemlig ikke at lade sig nøje med et vist almindeligt Indtryk af Planten eller Dyret, men at udfinde de enkelte Egenskaber, og da følge disse hver for sig. Sammenligner vi da Egenskaberne hos de Individer, som bruges til Krydsninger, kan vi ordne dem parvis, saaledes at der til en Egen- skab hos Faderen svarer en hos Moderen af en anden Beskaffenhed. Hos Ærteformeme opstillede Mendel en Række saadanne Par; eksempelvis kan vi nævne følgende: Frøene: kugleformede eller kantede, Kimen: gul eller grøn, Blomsterne: rødviolette eller hvide osv. Hos andre Planter har man haft med andre Egenskabspar at at gøre, f. Eks. Behaaring eller Glathed, Forekomst af Stivelse eller Sukker i Frøene osv. Ved Forsøgene tager man nu hvert af disse Par til Behandling for sig og undersøger, hvordan disse Egenskaber forholder sig hos Bastarderne og deres Afkom. Det næste, som det kommer an paa, er at