Forplantning og Arvelighed

G2 holde hvert Individ for sig og undersøge dets Af- kom for sig; vi møder altsaa atter det Vilmorinske Princip som det ledende ved disse Undersøgelser. Dernæst maa man arbejde med saa stort Materiale som muligt, for at Tilfældigheder kan udlignes og Lovmæssigheder træde tydelig frem. Endelig maa man sikre sig, at de Racer og Arter, som man arbej- der med, i sig selv er rene, o: ikke Krydsnings- produkter, saaledes at man er vis paa, at der er Sikkerhed i Nedarvningen, inden Krydsningen fore- tages. Den første Forsøgsopgave bliver da at finde Lovene for de simpleste Tilfælde, nemlig hvor der kun krydses én Gang, og hvor Afkommet for- meres videre ved Selvbefrugtning; lader dette sig ikke gøre ad naturlig Vej, maa man gjøre det ved Kunst; for Dyrenes Vedkommende maa Formeringen ske ved Indavl mellem Søskende af samme Gene- ration. Vi skal nu nærmere betragte nogle enkelte Eksempler paa Resultaterne af Mendels og de øvrige Forskeres Forsøg. Vi krydser to Ærtesorter, hvoraf den ene har gule, den anden grønne Kim i de modne Frø. Re- sultatet af Krydsningen, Bastarderne af første Ge- neration, bliver Individer, som alle har gul Kim; det er da ganske ligegyldigt, om Fader- eller Moder- planten har gul Kim, Afkommet er ens i begge Tilfælde. Vi er altsaa foreløbig ikke i Stand til at bekræfte den ovenfor anførte Regel om, at Bastarden er en Mellemform mellem Forældrene; hvorledes denne Regel ogsaa for Tilfælde, som det her anførte, kan have sin Gyldighed, skal vi under- søge senere (S. 68). De gulkimede Bastardærter udsaas og frembrin- ger Planter, som blomstrer, befrugter sig selv og frembringer en ny Generation af Ærter. Disse Ær-