Forplantning og Arvelighed

havde Enkeltkam og 1 var tvivlsom; med andre Ord: Ærtekammen forholdt sig i Egenskabsparret lige- som den gule Farve hos Ærtekimen; Undtagelserne fra Reglen er saa faa, at de ikke afkræfter den. Krydsningen foretoges baade med Italiener-Hane og Indisk Høne og omvendt, uden, at der kunde paa- vises nogen Forskel. Derefter parredes Søskende af de fremkomne Bastarder, og deres Afkom under- søgtes; der var ialt 442 Indivder, hvoraf 332 havde Ærtekam og 110 Enkeltkam; Mellemformer fandtes ikke. Som hos de ovenfor omtalte Planter var Forholdstallet altsaa 3:1; 75 pCt. havde den Egen- skab, som var fremherskende i første Generation; 25 pCt. den anden. Samme Resultat gav Krydsningen af Italienere og Dorkings. I første Generation var der 125 Individer, 123 med Rosenkam, 1 med Enkeltkam og 1 tvivlsom; ogsaa her træder Enkeltkammen tilbage. 2den Ge- neration gav ialt 338 Dyr, 273 med Rosenkam og 65 med Enkeltkam. Forholdstallet er noget andet end før, omtrent 4:1, men ellers er Resultatet det samme. Om alle disse Krydsninger siger da den „Men- del ske Lov”, at af Egenskaberne i det givne Par kommer kun den ene frem i første Generation; denne Egenskab kaldes den „herskende”, den anden, som ikke viser sig, den „vigende”. I andet Led indtræder en Spaltning: nogle Individer (de fleste) faar igen den herskende Egenskab; men nu optræder den vigende atter. Forholdet mellem Antallet af Individer med herskende og vigende Egenskaber er ret bestemt, ofte som 3:1, men det kan ogsaa have andre Værdier. Individerne med den herskende Egenskab er af to Slags, idet nogle giver rent Afkom (med den herskende Egenskab), medens andre giver Spaltning som før. Hvor der