Forplantning og Arvelighed

74 hvor Forholdene er bedst undersøgte og lettest at overskue. Betragter vi først de forskellige Plante-Arter, finder vi hyppig, at Forskellene paa dem gør sig gældende i mangfoldige Henseender. Holder vi os til Stikkelsbær, Solbær og Ribs, ser vi, at de af- viger i en Række ydre Egenskaber; anvender vi Mikroskopet og undersøger f. Eks. den finere Byg- ning af Grenene, finder vi ogsaa her Ejendomme- ligheder særegne for hver af de tre Arter. Som Følge af denne Sammenhæng kan vi, naar vi f. Eks. blot har et enkelt Blad for os, sige, at det er af Solbærplanten og paa Grundlag af det ene Blad danne os et Billede af hele Plantens ydre og indre Egenskaber; et lignende Resultat vilde vi komme til, om vi kun havde en lille Splint af Veddet til Undersøgelse. Paa denne Overensstemmelse mel- lem de forskellige Egenskaber beror det ogsaa, at vi paa Grundlag af de Bladrester, Grenstumper, Frø o. 1., som vi finder i vore Tørvemoser og andre Aflejringer, kan gøre os en Forestilling om For- tidens Plantevækst. Men netop ved Undersøgelser af denne Art kommer man snart paa det rene med, at man maa være yderst varsom med sine Slutnin- ger; i visse Lag kan man f. Eks. finde Brudstykker af Ved med en meget karakteristisk Bygning; men alene derved kan dets Natur ikke bestemmes, det kan nemlig tilhøre to saa forskellige Træer som Gran og Lærk; mod Forventning kan vi altsaa for disse Plantearters Vedkommende ikke slutte fra det, ydre til det indre og omvendt. Lignende Iagttagel- ser gør man, naar man studerer Plantegrupper, hvor der er mange Smaa Arter, som Skjaller, Øjentrøst o. fl.; man finder her en Mængde Kom- binationer af Enkeltegenskaber. I enkelte Tilfælde har man ligefrem kunnet regne ud, at man rnan^-