Forplantning og Arvelighed
Forfatter: F. Kølpin Ravn
År: 1904
Serie: Studenter samfunds række nr. 3.
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 119
UDK: 5751
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
73
nyttige. De nyttige Ejendommeligheder er nu ofte
af, hvad vi har kaldt kemisk eller fysiologisk Art;
d. v. s. de lader sig kun paavise ved mere ind-
gaaende Undersøgelser, som ofte kræver særlige
Apparater eller særlig Uddannelse hos dem, der
skal udføre dem, som f. Eks. Bestemmelsen af
Malkekøers Mælkemængde og Mælkens Fedtindhold,
Sukkermængden i Sukkerroer, Næringsindholdet i
Foderroer eller Kløverarter osv. Det vilde da være
en stor Lettelse, om vi kunde bruge andre Egen-
skaber, som vi nemmere kunde iagttage, til en
Værdsættelse af vore Husdyr og Kulturplanter; hvis
der da bestod en lovbestemt Sammenhæng mellem
ydre, i og for sig unyttige, Tegn, som let kunde
eftervises ved en ligefrem Besigtigelse af Dyret eller
Planten, og de indre virkelig værdifulde Egenskaber,
da var Sagen let at klare: vi slap for den besvær-
lige direkte Undersøgelse og kunde nøjes med den
langt lettere Bedømmelse af de ydre Egenskaber
(„Eksteriøret”). At der virkelig bestaar en lov-
bestemt Forbindelse mellem ydre og indre Egen-
skaber, er noget som hævdes af mange Praktikere
paa Husdyrbrugets og Planteavlens Omraade; denne
Lære (den saakaldte „Formalisme”) hævder, at man
kan foretage en Bedømmelse efter de ydre Former
uden Hensyntagen til de værdigivende, indre Egen-
skaber. Andre hævder derimod, at en saadan Lov-
mæssighed ikke finder Sted. Denne Strid er staa-
ende over hele den civiliserede Verden; herhjemme
er den jo i de senere Aar bleven særlig aktuel ved den
af St ri bolt fremsatte Kritik af Eksteriørbe-
dømmelsens Betydning for Kvægavlen. Da det af
det anførte vil fremgaa, at dette Spørgsmaal har
en omfattende Betydning baade for Videnskab
og Praksis, skal vi søge at oi’ientere os i dets for-
skellige Sider og her især holde os til Planteriget,