Forplantning og Arvelighed

73 nyttige. De nyttige Ejendommeligheder er nu ofte af, hvad vi har kaldt kemisk eller fysiologisk Art; d. v. s. de lader sig kun paavise ved mere ind- gaaende Undersøgelser, som ofte kræver særlige Apparater eller særlig Uddannelse hos dem, der skal udføre dem, som f. Eks. Bestemmelsen af Malkekøers Mælkemængde og Mælkens Fedtindhold, Sukkermængden i Sukkerroer, Næringsindholdet i Foderroer eller Kløverarter osv. Det vilde da være en stor Lettelse, om vi kunde bruge andre Egen- skaber, som vi nemmere kunde iagttage, til en Værdsættelse af vore Husdyr og Kulturplanter; hvis der da bestod en lovbestemt Sammenhæng mellem ydre, i og for sig unyttige, Tegn, som let kunde eftervises ved en ligefrem Besigtigelse af Dyret eller Planten, og de indre virkelig værdifulde Egenskaber, da var Sagen let at klare: vi slap for den besvær- lige direkte Undersøgelse og kunde nøjes med den langt lettere Bedømmelse af de ydre Egenskaber („Eksteriøret”). At der virkelig bestaar en lov- bestemt Forbindelse mellem ydre og indre Egen- skaber, er noget som hævdes af mange Praktikere paa Husdyrbrugets og Planteavlens Omraade; denne Lære (den saakaldte „Formalisme”) hævder, at man kan foretage en Bedømmelse efter de ydre Former uden Hensyntagen til de værdigivende, indre Egen- skaber. Andre hævder derimod, at en saadan Lov- mæssighed ikke finder Sted. Denne Strid er staa- ende over hele den civiliserede Verden; herhjemme er den jo i de senere Aar bleven særlig aktuel ved den af St ri bolt fremsatte Kritik af Eksteriørbe- dømmelsens Betydning for Kvægavlen. Da det af det anførte vil fremgaa, at dette Spørgsmaal har en omfattende Betydning baade for Videnskab og Praksis, skal vi søge at oi’ientere os i dets for- skellige Sider og her især holde os til Planteriget,