Forplantning og Arvelighed

Forfatter: F. Kølpin Ravn

År: 1904

Serie: Studenter samfunds række nr. 3.

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 119

UDK: 5751

Emne: Pris 1. kr.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
73 nyttige. De nyttige Ejendommeligheder er nu ofte af, hvad vi har kaldt kemisk eller fysiologisk Art; d. v. s. de lader sig kun paavise ved mere ind- gaaende Undersøgelser, som ofte kræver særlige Apparater eller særlig Uddannelse hos dem, der skal udføre dem, som f. Eks. Bestemmelsen af Malkekøers Mælkemængde og Mælkens Fedtindhold, Sukkermængden i Sukkerroer, Næringsindholdet i Foderroer eller Kløverarter osv. Det vilde da være en stor Lettelse, om vi kunde bruge andre Egen- skaber, som vi nemmere kunde iagttage, til en Værdsættelse af vore Husdyr og Kulturplanter; hvis der da bestod en lovbestemt Sammenhæng mellem ydre, i og for sig unyttige, Tegn, som let kunde eftervises ved en ligefrem Besigtigelse af Dyret eller Planten, og de indre virkelig værdifulde Egenskaber, da var Sagen let at klare: vi slap for den besvær- lige direkte Undersøgelse og kunde nøjes med den langt lettere Bedømmelse af de ydre Egenskaber („Eksteriøret”). At der virkelig bestaar en lov- bestemt Forbindelse mellem ydre og indre Egen- skaber, er noget som hævdes af mange Praktikere paa Husdyrbrugets og Planteavlens Omraade; denne Lære (den saakaldte „Formalisme”) hævder, at man kan foretage en Bedømmelse efter de ydre Former uden Hensyntagen til de værdigivende, indre Egen- skaber. Andre hævder derimod, at en saadan Lov- mæssighed ikke finder Sted. Denne Strid er staa- ende over hele den civiliserede Verden; herhjemme er den jo i de senere Aar bleven særlig aktuel ved den af St ri bolt fremsatte Kritik af Eksteriørbe- dømmelsens Betydning for Kvægavlen. Da det af det anførte vil fremgaa, at dette Spørgsmaal har en omfattende Betydning baade for Videnskab og Praksis, skal vi søge at oi’ientere os i dets for- skellige Sider og her især holde os til Planteriget,