Forplantning og Arvelighed

80 gaaende Paavirkning af en Række andre Egen- skaber end Takkernes Størrelse; ogsaa her ser vi Nytten af dette Forhold og kan forstaa Sammen- hængen mellem de forskellige Led i Fænomenet. Lignende Samændringer kan paavises i omvendt Forhold, f. Eks. hos Planter, der overernæres. Her bliver Stængel- og Bladudviklingen meget kraftig, hvorimod det gaar tilbage med Blomsterdannelsen. Omvendt iagttager vi hos mange Naaletræer, at naar de plantes i mager Bund hæmmes Stænglers og Blades Vækst stærkt, men til Gengæld danner Planten en Mængde Blomster og Kogler. De for- skellige Egenskaber er ogsaa her afhængige af hin- anden, men saaledes at den ene udelukker eller hæmmer den andens Fremkomst. Endelig maa nævnes den Maade, hvorpaa Køn- net præger Individerne af talrige Dyrearter, saa- ledes at det er let at kende Han fra Hun paa andre Egenskaber end de egentlige Kønsorganer; det er kendt nok, hvordan Harmen afviger ved sin stær- kere Haarklædning, Udvikling af Fjerduske, Hud- kamme, ændrede Stemmeklang osv. At disse Egen- skaber virkelig staar i Forbindelse med Udvikling af Kønsorganerne ses af Gildingers Forhold; de i en ung Alder gildede Hanner faar ingen af de nævnte særlige Han-Egenskaber. Dette maa være nok til at vise, at der i Indi- videts Udvikling gør sig vii'keiige Samændringer gældende; men det maa her straks bemærkes, at dette kun kan paavises ved Undersøgelse af et meget stort Materiale af Individer og Kontrol ved eksperi- mentel Undersøgelse. Ellers er man altfor let ud- sat for at vildledes af tilfældige Sammentræf. Den konstante Samændring er da netop et Udtryk for, at Individets Dele arbejder sammen som en Helhed,