Forplantning og Arvelighed

79 Grupper, indenfor hvilke Individerne kun afviger ved Gradsforskelle af de forskellige Egenskaber, kunde vi spørge: er det ikke muligt, at der her be- staar en saadan Forbindelse mellem de forskellige Egenskaber, at en stærkere Udvikling af én med- fører en stærkere (eller omvendt maaske svagere) af en anden? Holder vi os foreløbig til de enkelte Individer alene og følger dem under deres Udvikling, ser vi, at mange Egenskaber virkelig er meget nøje sam- menkædede. Undersøger vi en ganske ung Pære f. Eks. kort efter Blomstringen, finder vi, at den er anbragt paa en ganske tynd, spinkel Stilk. Føl- ger vi Pæren under dens Udvikling, finder vi, at den bliver støire og tungere; men samtidig ændres Stilkens Beskaffenhed, den bliver tykkere, men navnlig stærkere; og det skyldes en Udvikling af Skeletcellei- i dens Indre. Vi ser altsaa to Egen- skaber: Pærens Størrelse og Stilkens Styrke for- andres samtidig, og da det skei* i alle Tilfælde, er der altsaa en meget fast Lovmæssighed her til Stede. Og vi begriber tillige Nytten af denne Samændr i ng (Korrelation); jo større Pæ- ren bliver, des stærkere maa Stilken være for at kunne bære den; det samme kan vi opnaa ved at belaste Pæren med et Vægtlod, som vi stadig for- øger; Resultatet bliver et lignende: Stilken bliver endnu stærkere. Ogsaa fra Dyreriget kan næv- nes lignende Eksempler paa Samændring; hos de gamle Kronhjorte og Elsdyr f. Eks. bærer Han- nerne centnertunge Takker; samtidig med Takker- nes Udvikling ser man da en tilsvarende af de Muskler, som holder Hovedet oprejst; dermed følger en Udvikling af de Benkamme, hvortil Musklerne er fæstnede, en rigere Udvikling af Nerver og Aarer, som gaar til disse Muskler osv., altsaa en vidt-