Forplantning og Arvelighed

Forfatter: F. Kølpin Ravn

År: 1904

Serie: Studenter samfunds række nr. 3.

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 119

UDK: 5751

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
78 høver andre ikke at gøre det samtidig; fra den grønne Farves Sikkerhed i saa Henseende kan vi f. Eks. ikke slutte til Kugleformens i de Tilfælde, hvor de to mødes. Hermed er det ikke sagt, at det kun skulde være muligt at danne konstante Krydsningsracer, som havde Kombinationer af de vigende Egenskaber; efter det tidligere meddelte kan enkelte af Indivi- derne, som har de herskende Egenskaber, dog give konstant Afkom. Det gælder ogsaa her. Følger man nøje de enkelte Individers Afkom, vil man snart naa saa vidt, at man faar konstante Racer med alle mulige Kombinationer af de oprindelige Stamplanters Egenskaber, i det foreliggende Til- fælde altsaa fire. Og dog syntes Egenskaberne uløselig knyttede sammen hos Stamarterne. Disse Forsøg og mange andre foretagne med Hvede, Byg, Havre, Pragtstjærne, Pigæble o. fl. a. Planter, samt med Dyr, som Høns og Mus, viser altsaa, at de enkelte Egenskaber nedarves uaf- hængig af hinanden. Man kan derfor ligefrem regne sig til, hvormange Former der kan komme frem ved en Krydsning, naar man ved, hvormange Enkelt-Egenskaber der er forskellige hos Stamplan- terne; er to Par forskellige, faar man 4 Kombina- tioner, ved tre Par 8 Kombinationer og saa frem- deles. At disse Beregninger slaa til, har baade Mendels og de andre Forskeres Forsøg vist. Af det her meddelte vil det tillige fremgaa, at en indirekte Bedømmelse, o: Slutning fra det ydre til det indre, er umulig, naar Talen er om Kryds- ninger eller om Individer, hvis Oprindelse er ukendt, og som sandsynligvis rummer meget „blan- det Blod”. Gaar vi nu videre og betragter Forholdene inden- for Arten, Racen, Stammen eller i det hele de