Forplantning og Arvelighed

83 Tager vi de enkelte Individer hver for sig, kom- mer vi til et andet Resultat. Gruppe 1 f. Eks. be- staar af 21 Individer, hvis Kvælstofmængde svinger fra 1,10 til 1,59 pCt., o: der findes her baade kvæl- stoffattige og forholdsvis kvælstofrige Individer. Gruppe 4 omfatter Individer med fra 1,50 til 1,99 pCt. Kvælstof eller nogle med forholdsvis lav pCt. og andre med meget stor pCt. Reglen sagde: store Korn har meget Kvælstof, smaa Korn lidt; nu viser det sig, at naar vi tager Plante for Plante, findes der nogle, som forholder sig omvendt, altsaa har smaa Korn med meget Kvælstof og store med lidt. Disse Undtagelser er tilstede i et Tal af ca. 30 pCt. af det samlede Individtal, eller med andre Ord, vil vi efter det ydre (o: Kornvægten) vurdere det indre (Kvælstofmængden), vil vi gaa rigtig i 7 af 10 Til- fælde, fejl i de andre 3. Et lignende Resultat kom Krarup til ved sine Undersøgelser over Forholdet mellem Fedtmængde og Kornstørrelse hos Havre. Reglen var her den, at store Korn var magre, smaa Korn fede. Men ogsaa her drog Undersøgelsen af de enkelte Indi- vider Undtagelserne frem, idet der baade fandtes Planter med store og fede Korn og andre med smaa og magre. Her var Undtagelserne dog færre end hos Bygget. I begge de nærmere betragtede Tilfælde drejede Undersøgelsen sig om de enkelte, samtidige Indi- vider. Nu ved vi imidlertid, at vi her ikke har med en Enhed at gøre, men med et Samfund, som kan opløses i en Række Rene Linjer (se ovenfor S. 48). Spørgsniaalet bliver da, om vi ikke kan danne Linjer, i hvilke der gælder forskellige „Love” for Samafvigeligheden. Forekomsten af Undtagel- ser fra Reglen kunde bestyrke os i Haabet derom, og det er ogsaa lykkedes Johannsen at isolere saa- 6’