Forplantning og Arvelighed

94 maalet om Sygdommes Arvelighed. Dette er meget indviklet, og man maa nøje kende Sygdommens Aarsager, før der kan gives noget bestemt Svar paa det. Saaledes har man i mange Tider hævdet, at Brystsygen, Tuberkulosen, var arvelig; og som Støtte derfor henvist til, at den har hærget i mange Familier, Slægtled efter Slægtled; nu ved man, at denne Sygdom er smitsom og fremkaldes af en be- stemt Bakterie; Forekomsten af den i bestemte Fa- milier har da ladet sig forklare derved, at det dag- lige Samliv og Opholdet i de smittebefængte Boliger har øget Smittefaren og derved fremkaldt de mange Angreb. Som det gaar her, er det med alle smit- somme Sygdomme; det Sygdomsbillede, som frem- kommer, betegner en Afvigelse fra det normale, men det er ikke arveligt; holdes Smitstoffet borte, op- træder Sygdommen ikke. Ved Indgreb af mere usædvanlig eller tilfældig Art, som Lemlæstelse og Smitte, viser det sig altsaa, at der ikke kan spores nogen arvelig Følge; derom er nutildags de fleste enige. Anderledes naar vi kommer til de Former af kaarbestemt Afvigelighed, som betinges af Afvigel- ser i de sædvanlige Livskaar, som Næring, Lys, Varme osv. eller Brug og Ikke-Brug af Organerne. Resultaterne af Iagttagelser og Forsøg falder her i to Grupper; nogle som viser, at disse Ændringer ingen arvelige Følger har, andre som viser det modsatte. Som Eksempler paa Forsøg af den første Gruppe kan vi nævne nogle, som er foretagne af de danske Botanikere Samsøe-Lund og Kiærskou. De saaede i 1877 Turnipsfrø til forskellig Tid; det viste sig da, at der ved Udsæd om Foraaret dannedes Roe- legeme paa Planterne, som det sædvanlig sker ved Dyrkningen af dem. Saaedes Frøet om Efteraaret,