Skolebørns Erhvervsmæssige Arbejde i Danmark
Foredrag i "Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse den 11. Februar 1910.

Skolebørns Erhvervsarbejde. 11 de, der bor hjemme hos Forældrene, faar i Almindelighed fuld eller delvis Kost paa Arbejdsstedet Pengelønnen spiller derfor en mindre Rolle end i Byerne som Moment i det samlede Arbejdsvederlag. Den almindeligste Pengeløn for Tjenestedrenge er 5—6 Kr. maanedlig, for Piger er den 4—5 Kr. (foruden Kosten). Hvor der ikke gives Kost, er Arbejds- tiden som Regel kortere end for de tjenendes Vedkommende, og Lønnen er da gennemsnitlig omkring 10 Kr. maanedlig baadc for Drenge og Piger. Der er dog et ikke ringe Antal, der tjener langt mere (for 400 Børn er Fortjenesten pr. Maaned opgivet til over 20 Kr.); disse Børn er for største Delen beskæftigede med Lugearbejde i Roemarker (en Del ogsaa med Tørvearbejde), og da der i saadanne Tilfælde ofte arbejdes paa Akkord, er det vel ikke udelukket, at de paagældende kan være en Slags smaa Entreprenører, som tager Hjælp af yngre Søskende eller lignende. — Jeg skal endnu tilføje, at foruden Pengeløn og Kost faar mindst 6000 arbejdende Børn paa Landet delvis Klæder, Fodtøj o. 1. af Husbonden, men Oplysningerne herom er ikke af den Natur, at det er muligt at danne sig et Skøn om disse Ydelsers virkelige Værdi. — Før jeg slutter Omtalen af Børnenes Beskæftigelse, skal jeg nævne, at der i hele Landet findes henimod 200 Skolebørn, som er beskæftigede i Beværtninger, Kegle- ban e r o. 1. Det er mest Drenge, men der er dog ogsaa nogle Piger iblandt, og alle Aldre ned til 8 Aar er repræsenterede. Der kan vel ikke være delte Meninger om, at dette er util- børligt som rummende en stor Fare for de paagældende Børn, baade i fysisk og moralsk Henseende. Naar Talen er om at danne sig et Skøn over Børne- arbejdets Skadelighed med en eventuel Indgriben ad Lov- givningsvejen. for Øje, kan man jo anlægge forskellige Syns- punkter. Der er især tre Grupper af interesserede, som hver for sig vil være tilbøjelige til at se Sagen fra en bestemt Side: Hygiejnikerne, Pædagogerne og Nationaløkonomerne.