Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
91 DEN ARKTISKE DYREVERDEN. Sneen og om Sommeren, naar de skal frem over opblødt, med en tyk Mospude beklædt Jordsmon. Renen er vidt udbredt i alle omkring Nordpolen liggende Landstrækninger. Den fore- kommer i Mængde paa de større og mindre Øer, der mod Nord danner en Fortsættelse af det nordamerikanske Fastland, og i Grønland findes eller fandtes den i de Kystegne, Ind- landsisen ikke bedækker, saa vel paa Vest- som paa Nord-Østkysten. Stedvis er den dog, siden Eskimoerne er kommen i Besiddelse aflldvaaben, udryddet eller i alt Fald stærkt ind- skrænket i 1 al, navnlig i Sydgrønland. Paa Spitsbergen fandtes den tidligere i store Flokke, nu er den ogsaa der stærkt i Aftagende. Paa Frants Josephs Land forekommer den ikke i Nutiden, men den genfindes saa vel i Nordeuropa som i Asien. Idet vi foreløbig ser bort fra Tamrenen, er der Bestand af Vildren dels i en enkelt laplandsk Egn, i Grænse- fjældene mellem Norge og Sverig, dels paa Højtjældene i det sydlige og mellemste Norge, paa Dovrefjæld (i Jotunhejmen), Filefjæld, Rondarne o. s. v. Her er de dog stærkt i Af- tagende, skønt beskyt- tede ved strenge Jagt- love ; men det er i disse vilde Egne vanskeligt at kontrolere Overhol- delsen af saadanne, og de officielle Tal for fæl- dede Vildren i Norge (for 1896 var det 942) er næppe helt paalidelige. I Rusland er Vildren sjældne, dog forekom- mer de i de nordlige Uralbjærge paa Græn- sen mod Sibirien, i hvis Fig. 49. Græssende Rensdyr. Fra en Knoglehule (palæolitisk Stenalder), nordligste Egne og paa Novaja Semlja de atter træffes i større Tal, navnlig i de øde og skovløse Tundraer. Læn- gere mod Syd holder de til i Bjærgene, f. Eks. omkring Baikalsøen, og naar her ned til 50 0 nordlig Bredde. Om Amerikas Rensdyr tilhører en anden Art end Europas og Asiens, er tvivlsomt; det er jo heller ikke let at afgøre, hvad der er en »Art«. Dog synes den i de sydligere Dele af Kanada og britisk Kolumbia forekommende »Karibu« at skille sig fra den arktiske Ren ved en saa stor Sum af Smaaforskelligheder, at dens Artsselvstændighed kan være sand- synlig. I Alaska, langs hele Ishavskysten og i de Syd for denne liggende Tundraer samt i det nordlige Labrador er Renen almindelig; Karibu’en hører nærmest hjemme dels i Skov- egnene, dels paa Klippebjærgene, hvor den træffes langt mod Syd til omtrent den 52de Breddegrad. Ogsaa i det indre af Øen Vancouver er der Vildrenbestand. Paa Island blev Rensdyr indførte i forrige Aarhundrede og findes nu temmelig almindeligt i de indre, men- nesketomme Egne. Skønt Renens Omraade saaledes er stort endnu i vore Dage, har det dog i alt Fald i Europa været endnu langt større i fordums Tider. I vore Tørvemoser (n. Torvmyre), eller 10"