MOSKUSOKSEN.
IOI
relse omtrent med en aargammel Kvie eller en lille Pony, men dens Vægt er betydelig
og naar op til 375 Kilogram. S aa smaa disse Dyr er, har de dog et meget vildt og frygt-
indgydende Udseende. Deres store plumpe Hoved synes at gaa umiddelbart over i den
firskaarne Krop, der tager sig endnu massivere ud ved den svære, langt ned over de korte
Ben hængende Pels (se Fig. 2). Den store Mund lukkes ved tykke, svære Læber, hvis nær-
meste Omgivelser er nøgne. Øjnene er smaa, men vilde og ondskabsfulde, navnlig hos
Tyren, og Øjehulernes øvre Rand danner en fremstaaende Vulst. Hornene er store, spidse
og respektindgydende; ved Roden støder de tæt sammen og danner et bredt Pandeskjold,
der er af Betydning for Dyrene i deres indbyrdes Kampe og uigennemtrængeligt for en
Bøssekugle. Fra deres Udspring bøjer de sig udad og stejlt nedad, hvorpaa de i en flad,
Fig. 53. En skudt Moskusokse.
noget fortil rettet Bue svinger udad og opad for atter mod Spidsen at gøre en Vending
indad og fortil. Deres ejendommelige Krumning kan bedst lignes ved en Fiskekrogs.
Ørene er skjulte i Pelsen, Ryggen er temmelig lige, Halen er ganske kort, Benene lave
med store, brede, afrundede Hove. Biklovene er smaa og sidder højt oppe paa Foden.
Hovedet med Undtagelse af det nøgne Mundparti og Øjenvulsten er bedækket med grove
Haar, der, skønt 8—9 Ctm. lange, dog er betydelig kortere end Kroppens. Næppe noget
andet Dyr har saa svær og varm en Pels som Moskusoksen, den hænger overalt langt ned
om den og fejer fortil, hvor den paa Halsens og Brystets Sider danner en tæt Manke,
Jorden. Yderst bestaar den af lange, noget krusede Haar, inderst af tæt, sammenfiltret
Uld.
Farven er meget mørk, næsten sort, den gaar dog i Ansigtet og paa Brystet over til
dybt brunt. Benene er dækkede med korte graa Haar og Hornene samt Mulen er lyse.
Farven holder sig ens hele Aaret rundt, Dyrene bliver ikke hvide om Vinteren. Komman-